Flygtningeminister Bertel Haarder (V) er parat til at støtte en række afrikanske lande med penge og anden hjælp for at undgå, at flygtningestrømme fra de lande bevæger sig mod Danmark. I første omgang vil Danmark sammen med FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR samt Holland og Storbritannien undersøge, hvordan man kan forbedre forholdene for de mange tusinde somaliske flygtninge, som befinder sig i Østafrika i nærområderne omkring Somalia. Stor dansk interesse Ikke mindst den danske regering har længe været optaget af, at de store koncentrationer af somaliske flygtninge i Østafrika også betyder, at nogle af dem søger videre mod Europa. Sidste år søgte 226 somaliere om asyl i Danmark og udgjorde hermed den fjerdestørste gruppe af asylansøgere. Derudover fik 1.467 somaliere tilladelse til familiesammenføring, og ifølge Danmarks Statistik bor der nu 13.300 somaliere i Danmark. Grundig registrering Planerne indbefatter bl.a., at alle somaliske flygtninge i Afrika skal registreres for at skabe overblik over situationen. Danmark satser på, at registreringen på sigt kan bruges til at sende somaliske asylansøgere tilbage til nærområderne, hvis det lykkes at skabe bedre forhold dér. Hjælp til flygtninge i Kenya og Tanzania Samtidig vil Danmark sammen med UNHCR, Holland og Storbritannien se på, hvordan man kan hjælpe de hundredtusinde flygtninge i Kenya og Tanzania. Ud over somaliere har mange sudanesere søgt tilflugt her. En af overvejelserne er at sende nogle af flygtningene til de to vestafrikanske lande Burkina Faso og Benin, som har tilbudt at tage imod flygtninge mod betaling. »Når disse projekter er gennemført, kan mange flere få beskyttelse i nærområderne og dermed slippe for at betale formuer og nogle gange også deres liv for den ofte dødsensfarlige tur til Europa«, siger flygtningeminister Bertel Haarder. Syv mio. kr. til analysearbejde Planerne er den foreløbige kulmination på regeringens ønske om at hjælpe flere flygtninge i de såkaldte nærområder. UNHCR har netop bedt EU-kommissionen om syv millioner kroner til at indlede de foreløbige analyser af flygtningesituationen i primært Østafrika, og Danmark har indvilget i at supplere med omkring en million kroner. Analyserne ventes færdige ved udgangen af næste år, hvorefter det konkrete arbejde kan starte. »Vi er glade, hvis vi kan etablere forbindelse mellem lande i Afrika og Europa. Men vi er kun i den indledende fase, og det siger sig selv, at der er brug for mange flere penge, hvis projekterne skal lykkes«, siger chef i UNHCR, Jean-Francois Durieux. Flygtningehjælpen ser tiden an Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, vil foreløbig ikke vende tommelfingeren hverken opad eller nedad. »Det er en god idé at hjælpe flygtninge og lokale i nærområderne. Men hjælpen må ikke udvikle sig til at blive et skjold, så vi ikke længere vil tage imod asylansøgere i Danmark«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























