Nørrebro ved at gå midtover

Indre Nørrebro - mere multietnisk bliver Danmark ikke. Men beskrivelsen er i virkeligheden langtfra dækkende, viser tal fra Statistisk Kontor i Københavns Kommune. Mere end hver fjerde beboer i den vestlige del omkring Blågårds Plads er i dag af en anden etnisk baggrund end dansk. Men på den anden østlige side af Nørrebrogade, omkring Sankt Hans Torv, er der efterhånden snarere tale om et rent dansk byområde. Her er andelen af mennesker med ikkedansk baggrund kun 15 procent. Det er lidt færre end i Københavns Kommune som helhed. I det hele taget er Indre Nørrebro en bydel, der udvikler sig i to meget forskellige retninger: Mod vest er der nærmest underskud af uddannelse - her har hver tredje voksne indbygger kun en folkeskoleuddannelse. Få hundrede meter væk i den østlige bydel er det kun hver femte, der ikke nåede længere i uddannelsessystemet. To slags ghettoer I den bedre uddannede østbydel har de også meget mere at rive i: Her er to ud af tre voksne indbyggere aktive på arbejdsmarkedet. På vestsiden er det kun hver anden. »Hvis nogen taler om en indvandrerghetto på den ene side af Nørrebrogade, kan man lige så vel sige, at den anden side også er ved at udvikle sig til en slags ghetto. Det er mediefolk, kunstnere samt studerende, der får en lejlighed foræret af mor og far, som rykker ind i større omfang«, lyder bedømmelsen fra Marianne Frederiksen, leder af Blågårdskolen og bosat på Indre Nørrebro i næsten 25 år. En årsag til udviklingen er, at lejeboligerne i den østlige del af Indre Nørrebro er blevet til andels- eller ejerlejligheder, som lavindkomstdanskere ikke kan betale, mens den gamle 'Sorte Firkant' omkring Blågårds Plads har mange almennyttige boliger. Mangfoldigt kvarter Per Bregengaard, Enhedslistens uddannelsesborgmester i Københavns Kommune, har boet på Nørrebro i 35 år. Hans lejlighed har indtil juli år været en lejelejlighed - i mange år ejet af en boligspekulant, der er gået konkurs. Nu har lejerne benyttet sig af forkøbsretten til at få en andel. »Nørrebro er et mangfoldigt kvarter, men jeg synes, at spændet mellem de to dele er blevet større, fordi byfornyelsen har forøget mængden af attraktive boliger på den ene side, og folk med høje indkomster er rykket ind«, siger Per Bregengaard. Den pæne side Præsten Lissi Rasmussen, der er tilknyttet Sct. Johannes Kirke på den 'pæne' side af Nørrebrogade, er enig i, at Indre Nørrebro er ved at blive polariseret. Men hun er overbevist om, at solidariteten vil holde tværs over Nørrebrogade. Som den gjorde, da nørrebroerne demonstrerede mod aktivisten Moses Hansens kristne felttog i kvarteret eller sørgede over knivdrabet på den italienske turist i sommer. »Det er ikke mange år siden, at vores kirke nedlagde varmestuen ved Sankt Hans Torv - den var efterhånden malplaceret. Nu bruges lokalerne i stedet til børnepasning. Men det er stadig sådan, at folk herovre på vores del stadig føler sig ramt, hvis der sker noget skidt omkring Blågårds Plads«.