18-årig sigtet for drabsforsøg i knivsag fra Nørrebro

Lyt til artiklen

Endnu en sag om knivstikkeri er ved at blive oprullet på Nørrebro i København. 13 dage i isolation En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet 13 dage i isolation, sigtet for forsøg på manddrab. Politiet mener, at det var ham, der sammen med seks-syv andre overfaldt en 19-årig mand i Stengade på Nørrebro. Personkreds går igen Episoden fandt sted en uge før drabet på den italienske turist i samme område af København og er beskrevet i Politiken søndag. Den 18-årige tilhører samme personkreds som de to unge mænd, der er fængslet og sigtet for drabet på den italienske turist på Nørrebro. Uprovokeret overfald Det 19-årige offer, Simon, fortæller til Politiken Søndag, at mellem seks og otte drenge helt uden anledning gik løs på ham. Han blev overdænget med slag og spark og gjorde ikke modstand, men forsøgte kun at dække for hovedet med armene. Gerningsmændene stak derpå af. Stik lige under hjertet Det gik først op for ham bagefter, at han var blevet stukket med en kniv. Ved venners hjælp blev han i al hast kørt på sygehuset, hvor han straks røg på operationsbordet. Det ene knivstik gik ind lige under hjertet, mens det andet knivstik ramte den 19-årige Simon i siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her