Justitsminister Lene Espersen har bedt samtlige amter og kommuner i Danmark om at bremse muligheden for at se børneporno på bibliotekerne. Det oplyser DR Nordjylland. Hendes reaktion kommer efter en sag fra Aalborg, der har afsløret bibliotekernes modvilje mod at sætte filtre mod børneporno på computerne. Ville have filter på computer Sagen startede for to uger siden, da en kvindelig biblioteksbruger bad Det Nordjyske Landsbibliotek i Aalborg om at spærre for internetsider med børneporno. Men det ville biblioteket ikke - man mener nemlig på lige fod med Danmarks Biblioteksforening, at filtrene er censur. Og den holdning får nu Lene Espersen til at skride til handling: »Jeg har sendt et brev til samtlige kommuner og amter, hvor jeg opfordrer dem til at få gjort noget ved det her misbrug. Jeg håber så sandelig, at de ansvarlige politikere ude i kommunerne sikrer sig, at børn ikke kommer i kontakt med børnepornografi, når de besøger det lokale bibliotek. Espersen uforstående overfor kritik Lene Espersen kan ikke forstå Danmarks Biblioteksforenings argument om, at filtrene er censur og et brud på ytringsfriheden: »Jeg har en helt anden holdning. Jeg har meget svært ved at forstå, at der er nogen folkebiblioteker, der mener, at det er deres opgave at stille porno og seksuelt misbrug af børn gratis til rådighed for befolkningen«, siger Lene Espersen til DR Nordjylland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























