De danske migrænepatienter føler sig ladt i stikken af lægerne, som de mener er alt for tæt forbundet med medicinalindustrien.
De kommercielle interesser får dermed i for høj grad lov at styre udviklingen, siger migrænikernes formand. 'Vi bliver set som et marked'
»Vi føler os i høj grad svigtet - vi bliver set som et marked og ikke som en patientgruppe. Vores problem er, at vores læger, herunder landets bedste specialister, er så afhængige af industriens penge, at vi kun i mindre grad kan stole på deres udsagn. Vi har brug for forskning, som vi kan stole på ikke er styret af at sælge mere medicin«, siger formand for Migrænikerforbundet, Anne Bülow-Olsen.
Anne Bülow-Olsen siger, at der er masser af problemer, der ikke tages op af forskerne, fordi de ikke er 'populære' hos den bevilgende industri.
»For vores lille område er det specielt forskning i, hvad der udløser migræneanfald, der er stedbarn - formentlig fordi pilleproducenterne ikke ønsker, at vi skal kunne lære at undgå nogle af vores anfald«, påpeger Anne Bülow-Olsen. Salgsorienteret forskning
Ifølge Migrænikerforbundet er næsten halvdelen af lægernes videnskabelige artikler fokuseret på temaer, der direkte kan relateres til salget af en type medicin, altså markedsføringsartikler.
En af Danmarks førende migrænespecialister, professor Jes Olesen, Amtssygehuset i Glostrup, er delvis enig i patientforeningens kritik. Medgiver afprøvning sker på industriens præmisser
Men også kun delvis.
»Jeg må afvise, at vi hovedsagelig beskæftiger os med lægemiddelforskning. To tredjedele af al vores forskning sigter faktisk på at afdække mekanismerne bag migræne. Til gengæld vil jeg medgive, at alt, hvad der hedder afprøvning af ny medicin, i høj grad sker på industriens præmisser«, siger Jes Olesen.
»Det er økonomien, der bestemmer. Vi læger ville meget gerne på eget initiativ kunne lave eksempelvis sammenlignende undersøgelser mellem forskellige præparater - typisk gamle over for nye eller billige over for dyre. Det ville være til stor fordel for patienterne, men lader sig ganske enkelt ikke finansiere. Systemets problem er nemlig, at der ikke findes offentligt finansieret lægemiddelforskning i Danmark«, siger Jes Olesen. 'Nogle er vel lidt i lommen på industrien'Har migrænikerne ret i, at mange læger er styret af medicinalindustrien?
»Det svinger meget - nogle er vel lidt i lommen på industrien, mens andre forsøger at holde sig fri. Men det leverer den nye danske undersøgelse jo ret slående tal om«, siger Jes Olesen.
Undersøgelsen, han refererer til, viser, at der er fem gange større chance for et positivt udfald af en videnskabelig undersøgelse, hvis den er betalt af industrien, end hvis den er offentligt finansieret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























