»Jeg har vundet Mille«, siger Ole Thue Hansen, børnehaveklasseleder på Klostermarksskolen i Roskilde, med et smil og henviser til, at de to lærere har fordelt børnene imellem sig til klassens første skole-hjem-samtaler.
Indgangsreplikken tager toppen af nervøsiteten hos Milles forældre, Lars og Regitze Ravn, der har sat sig på kontorstole omkring det lave skolebord i 0. b's klasseværelse.





























