Teseskrivere nægter at følge Foghs råd

Fogh Rasmussens råd til teseskriverne var klart: Drop afstemningen. Men de nægter at følge det. - Foto: Peter Hove Olsen.
Fogh Rasmussens råd til teseskriverne var klart: Drop afstemningen. Men de nægter at følge det. - Foto: Peter Hove Olsen.
Lyt til artiklen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrer borgmester Søren Pind og ni andre Venstrefolk til at trække de ti teser, som de vil bringe til afstemning på partiets landsmøde. »Min klare holdning er, at de forslag ikke skal til afstemning på Venstres landsmøde«, siger statsministeren til Politikens netavis. Vil tale imod teserne »Vores vedtægter er sådan, at hvis nogen insisterer på at få en afstemning, kan vi ikke forhindre det. Men hvis forslagene bliver lagt frem, så vil jeg gerne allerede nu gøre det fuldstændigt klart, at så går jeg på talerstolen på landsmødet og anbefaler, at de ti teser bliver stemt ned«, siger statsministeren. Teserne er ti liberale forslag, der blandt andet går ud på, at ingen skal betale mere i skat end vedkommende har tilbage til sig selv. Men hverken statsministerens klare udmelding eller udsigten til, at han vil tale mod dem på landmødet får teseskriverne til at ændre planer om at sætte teserne til afstemning. Til afstemning »Der skal være plads til at diskutere i Venstre, og - som det ser ud nu - skal det stadig til debat og afstemning på landsmødet«, siger Leif Mikkelsen, folketingsmedlem og medlem af gruppen, der skrev teserne. Et andet medlem af gruppen, den afgåede VU-formand Torsten Schack Pedersen, har heller ikke tænkt sig at følge statsministeren og partiformandens opfordring: »Jeg står fast på, at de skal til afstemning. Man skal ikke springe fra midtvejs, og desuden forstår jeg ikke statsministerens kritik om, at det skulle kollidere med Venstres diskussion af et nyt principprogram«, siger Torsten Schack Pedersen. Tilnærmelse til partitoppen Jørgen Svaneborg, formand for Venstre i Frederiksborg Amt, åbner dog op for tilnærmelse til partitoppen: »Vi har foreslået dem bragt til afstemning, og det står vi ved, men jeg mener godt, at man kan finde en fornuftig handel med det her«, siger han til DR Nyheder: »Det er en vigtig debat, og det er gode pejlemærker, men det skal jo ikke ende dramatisk«, siger han. Hovedmanden bag teserne, bygge- og teknikborgmester i København, Søren Pind, har tirsdag ikke ønsket at udtale sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her