Mandagens tragiske trafikulykke ved Viborg, der kostede ni mennesker livet, skete, da et lasbiltog kom i slinger og ramte en modkørende minibus. Lastbilchaufføren var kun 18 år. Det får Dansk Folkeparti og SF til at melde ud, at aldersgrænsen for hvornår man kan få kørekort til lastbiler bør hæves. DF: Unge chauffører kører dødskørsel Dansk Folkepartis retsordfører, Per Dalgaard, vil have justitsminister Lene Espersen (K) til her og nu at få sat stop på landevejene for så unge og uerfarne lastbilchauffører. »Justitsministeren bør opfordre vognmændene kraftigt til at lade være med at sende 18-årige ud at køre. Det er den rene dødskørsel, for de kan åbenbart ikke læse trafikken. Det er fuldstændig grotesk at sende en 18-årig ud at køre sådan en vogn, og jeg forstår ikke, at vognmanden kan gøre det«, siger Per Dalgaard til Ritzau. Spærretid på tre år Han vil, ligesom SF's trafikordfører, Morten Homann, have en spærretid for lastbilkørekort, så det tidligst kan erhverves tre år efter det almindelige kørekort til personbiler. Ifølge dagbladet BT er også Venstres og De Konservatives trafikordførere indstillet på sådan en spærretid for erhvervelse af lastbilkørekort. Den konservative trafikordfører Helge Adam Møller henviser til, at unge lastbilchauffører står for syv gange flere ulykker end erfarne chauffører, og at der bør gøres noget for at sikre dem mere rutine. Det vil han have Færdselssikkerhedskommissionen til at se på, siger han. Undersøgelser på vej Trafikminister Flemming Hansen (K) vil ikke på forhånd konkludere, hvad der skal til af stramninger, men han noterer sig, at branchen selv har efterlyst bedre uddannelse af lastbilchauffører. Heller ikke den socialdemokratiske næstformand i Færdselssikkerhedskommission, Jacob Buksti, vil på forhånd lægge sig fast på stramninger. Men kommissionen vil bede justitsministeren om at analysere behovet for højere aldersgrænse og bedre uddannelse. »Hvad man så kommer frem til, det støtter vi naturligvis«, siger Buksti. Han anklager samtidig regeringen for ikke at forhindre ulykkerne, fordi regeringen af sparehensyn har droppet alle andre udgifter til færdselssikkerhed end de forbedringer, der er strengt nødvendige i forbindelse med, at hastighedsgrænsen sættes op på udvalgte motorvejsstrækninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christian Rostbøll
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























