To danskere fik otte års fængsel for drab på svensk kunstner

Lyt til artiklen

To danske mænd er ved retten i den svenske by Växjö blevet idømt hver otte års fængsel for drabet på den svenske glaskunstner Josef Stock. Den 30-årige Claus Jørgen Pedersen og den 26-årige Kim Nordstrand Larsen fik de lange fængselsstraffe for både drabet og for at have stjålet smykker og andre værdier fra svenskeren. Har erkendt mishandling De to danskere har under sagen erkendt, at de tævede glaskunstneren med en køkkenstol og de bare næver, ligesom han fik adskillige spark i hovedet. Den 30-årige var desuden tiltalt for at have sat ild til Josef Stocks hus efter drabet, men blev frikendt for mordbrand. Slagsmål udviklede sig Drabet fandt sted den 2. maj i år, efter at et slagsmål havde udviklet sig. Hvorfor glaskunstneren skulle mishandles, har de to danske mænd ikke haft noget bud på ud over, at tingene gik over gevind, og at der var drukket tæt inden skænderiet. 'Det var ikke planlagt' »Det var en panikhandling, og vi havde ikke planlagt det. Det var bare noget vi gjorde«, har den 26-årige dansker sagt under sagen. »Jeg bliver arrig, når jeg drikker. Det kan måske være en forklaring«, lød den 30-årige danskers forklaring i retten. Danskerne blev anholdt henholdsvis én og tre dage efter drabet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her