Rigspolitiet vil nu indskærpe, at relevante rutiner i drabssager som den i Benløse bliver fulgt. Det skriver justitsminister Lene Espersen (K) i en kortfattet pressemeddelelse, hvor hun samtidig pointerer, at sager som det ulykkelige barnemord i Benløse skal efterforskes hurtigt, effektivt og med den fornødne ekspertise. Ministeren har ikke villet uddybe sine udtalelser, som kommer, efter at ledende politifolk i efterforskningen har udtalt, at manglen på fornødent mandskab har forsinket opklaringen af mordet på den 12-årige pige Mia Teglgaard Sprotte. Mundkurv En af kritikerne, efterforskningsleder og vicekriminalinspektør hos Rejseholdet Poul Andersen, fotalte onsdag til Ritzau, at han nu »har fået mundkurv på« og ikke må udtale sig mere om sagen. Det skete, samtidig med at chefen for Rejseholdet, Ove Larsen, sammen med endnu en medarbejder med ekspertise i drabsefterforskning tog til Ringsted for at hjælpe med at finde drabsmanden i Benløse. Mundkurv 'helt uacceptabel' Formand for Politiforbundet Tommy Agerskov Thomsen finder det »helt uacceptabelt«, at politifolkene har fået mundkurv på. »En efterforskningsleder skal have lov til at udtale sig, når noget er galt. Jeg erindrer ikke, at noget sådant er sket før«, siger politiformanden, der nu vil tage en snak med rigspolitichef Torsten Hesselbjerg om sagen. Ingen kommentarer fra Rigspolitichefen Rigspolitichefens kommunikationsrådgiver vil ikke oplyse, hvem der har givet politifolkene mundkurv på, men at det nu bliver undersøgt. Imens er politiet gået i gang med at grave sig igennem bunkerne af henvendelser fra borgerne i Benløse. Leder fortsat efter mørkhåret pige Kriminalinspektør Erik Andersen oplyser, at politiet stadig leder efter den mørkhårede pige, som blev set cykle sammen med Mia før drabet forrige fredag. »Det undrer os, at vi ikke kan finde hende. Måske er hun på ferie og er slet ikke her fra lokalområdet«, siger Erik Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























