Landets praktiserende læger bliver beskyldt for ikke at undersøge astmapatienter grundigt nok, så patienterne kommer i den rette medicinske behandling. »Dialogen er for dårlig og tiden for knap«, lyder kritikken. 'Vant til kritikken' Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Jørgen Lassen tager imod kritikken. »Vi er vant til den slags kritik. Vi får næsten dagligt henvendelser fra speciallæger, fordi vi ikke gør nok ud af deres patienter. Vores holdning er, at vi altid kan gøre det bedre, og det er ikke fordi, vi ikke gør det godt nu. Men vi sidder med den ubehagelige prioritering, og der skal også være plads til andre patienter«, siger Jørgen Lassen. Store tiltag sat i værk Han understreger, at der allerede er gjort store tiltag på astmaområdet. For eksempel satte de praktiserende læger 1. april i år projektet 'Netværkspraksis' i gang. Et samarbejde mellem praktiserende læger, som i fællesskab køber det dyre undersøgelsesudstyr, som en grundig undersøgelse af astmapatienterne kræver. Samtidig er der mulighed for at ansætte en specialsygeplejerske, som skal tage sig af den tidskrævende undersøgelse og undervisning i astmasygdom- og medicin. Opdateret viden »Det er vi overbeviste om, at mange læger vil gøre brug af, og det vil forbedre behandlingen«, siger Jørgen Lassen, som også har øjnene åbne i forhold til efteruddannelse. »Vi skal sørge for at få opdateret vores viden om de nyeste behandlingsmuligheder, og vi er opmærksomme på, at vores efteruddannelsesprogram tilbyder kurser, som også dækker astma«, siger de praktiserende lægers formand. 'En god udvikling' Og den melding er Astma-Allergi Forbundet lykkelig for. »Det lyder virkelig godt. Det er en god udvikling. Vi er slet ikke i tvivl om, at lægerne kan gøre den store indsats, så det læner vi os begejstret og trygt op ad«, siger kommunikations- og souschef i Astma-Allergi Forbundet Anne Holm Hansen, som lægger vægt på, at lægerne ikke fagligt har været for dårlige, men at det er dialogen, det har knebet med. 'Vi skal sparke til patienterne' Og her er hun helt med på, at hendes egen forening også skal på banen. »Nu er det patienterne, vi skal ud og sparke til. Og der har vi som forbund forpligtelse til at sprede budskabet om, at astmapatienter kan undgå symptomer med den rette medicinske behandling«, siger Anne Holm Hansen. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), stillede mandag spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, om hvilke foranstaltninger ministeren vil iværksætte for at sikre, at landets 300.000 astmapatienter garanteres en korrekt medicinsk behandling. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra ministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























