Flere bilister fanget i fotofælderne

Fra deres skjul i parkerede varevogne har landets politibetjente fået ekstra travlt med at knipse bilister, der giver speederen et tryk mere, end færdselsloven tillader. I årets tre første måneder gik godt 71.000 bilister i politiets fartfælder, viser tal, som Vejdirektoratet offentliggør onsdag. Det er en stigning på knap 11.000 i forhold til kvartalet før og svarer til, at hver tiende bilist kører mere end 10 procent for hurtigt i områder med kontrol og dermed bliver fotograferet. Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af kontrollerede bilister er faldet en anelse i samme periode. Dobbelt så hurtigt som loven tillader »Forklaringen på stigningen er, at politiet nu også har været ude i nogle mindre kommuner, hvor bilisterne ikke er vant til at blive kontrolleret. Der går altid lidt tid, før folk sætter farten ned. Det sker, når de bliver opmærksomme på, at risikoen for at få en bøde ikke kun gælder naboen, men også dem selv«, siger projektleder i Vejdirektoratet Lárus Águstsson. Tallene bygger på indberetninger fra otte distriktskontorer, der dækker hele landet. I alle områder findes eksempler, hvor bilisten har kørt mere end dobbelt så hurtigt som tilladt. Diskussion om effekt Direktør René la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at udviklingen tyder på, at den generelle gennemsnitsfart på de danske landeveje er steget. Og det er stærkt alarmerende, for jo højere farten er, jo mere alvorlig bliver en eventuel ulykke, siger han. »Samtidig kan vi konstatere, at drabstallet stiger. Derfor bør Færdselssikkerhedskommissionen se sig om efter nye initiativer, der kan vende udviklingen«, siger han med henvisning til, at 85 mennesker mistede livet på vejene i årets første kvartal - det er otte flere end samme periode i 2002. De første fartfælder blev sat op som forsøg i 1997. I dag er ordningen landsdækkende og permanent. Kritikere kalder den en pengemaskine, mens fortalere mener, den redder liv. Ingen effekt på trafiksikkerhed Bilisternes organisation, FDM, er blandt kritikerne. Ifølge FDM's politiske redaktør, Morten Andersen, bekræfter udviklingen, at fartfælderne ingen effekt har på trafiksikkerheden. »Hvis metoden virkede, så skulle farten jo falde og politiet skrive færre bøder ud. Det er ikke tilfældet. Vi foretrækker god gammeldags politikontrol, hvor betjenten har en direkte kontakt med bilisten. Det har også en vis opdragende effekt«, siger han.