Fire års fængsel for at gøre nar af Marokkos konge

Lyt til artiklen

En redaktør af to marokkanske ugeaviser er blevet idømt fire års fængsel for ærekrænkelse af den marokkanske konge Mohamed VI. Ali Lmrabet blev fundet skyldig i »at fornærme kongens person« og at »underminere Marokkos territoriale integritet« i artikler og tegneserier. Sultestrejke for pressefrihed Sagen mod ham blev udsat en uge, fordi han gik i sultestrejke for at protestere mod politiets hårdhændede behandling af ham og for at kæmpe for pressefrihed. Hans advokat oplyser til BBC online, at det er første gang siden 1971, at en journalist er blevet dømt for lignende forhold. Den marokkanske presse har oplevet nogen frihed, men der er stadig begrænsninger i lovgivningen for, hvad der er tilladt at kommentere i forbindelse med monarkiet, islam og Marokkos krav på det vestlige Sahara. Kongen ikke hellig »For mig at se, som en borger med rettigheder, så er kongen ikke hellig - med al respekt for hans position som statens overhoved«, sagde han før retssagen til det britiske nyhedsbureau Reuters. Han blev sidste år idømt fire måneders fængsel for at udgive en artikel, der hævdede, at et kongeligt palads var til salg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her