Grus i krigsmaskinen? Små eller store sten på ruderne? Eller bare støv på de sorte, blanke sko? Årsagen er især den sidste, når et ønske fra den amerikanske ambassade på Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro i København i morgen behandles af politikerne i kommunens bygge- og teknikudvalg. Ambassadens gæster bliver nemlig beskidte om fødderne, når de skal forcere den særlige grusbelægning på alleen, og derfor ønsker USA's fremskudte post en fast flisebelægning lige til døren. Københavns Kommune er indstillet på at indrømme de sorte, diplomatiske sko en ren gang på jord og oven i købet betale 400.000 kroner for flere fliser - den travle præsident Bush og ambassaden giver en tilsvarende halvdel til projektet. Grus med historisk karakter Til gengæld skal andre grundejere på Dag Hammarskjölds Allé ikke regne med samme imødekommende behandling, hvis de vil forvandle grus til faste sten. Grusbelægningen er nemlig »en vigtig del af gadens parkmæssige udformning. Grusbelægning er med til at fastholde stedets historiske karakter som en af de fire oprindelige alleer, som dannede indfaldsvejene til det gamle voldomkransede Købehavn«, skriver forvaltningen i indstillingen til politikerne. Strid om særbehandling Bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) kan ikke se det muntre i særbehandlingen af ambassaden, og han afviser, at fliserne lægges for at fjerne småkornet kasteskyts til de mange fredsdemonstrationer, som i øjeblikket lægger vejen forbi adressen. »Det er vel det hus på strækningen, som har flest gæster. I øvrigt passer det godt med, at indgangen til ambassaden bliver skudt frem til vejen«, siger han. Enhedslistens Mikkel Warmning kan ikke velsigne særbehandlingen, selv om USA i en anden aktuel sag er nær allieret. »De borgerlige politikere er jo selv skyld i, at gruset netop på det sted er slidt til støv. De piler jo hele tiden op på den amerikanske ambassade for at få vide, hvad Danmark skal mene. Om krigen mod Irak, hærchefen - og altså nu også fortove«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Kan det passe, at nogle milliardærer er gode mennesker?
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse




























