Politifolk og jurister fra Holstebro Politi ventes i løbet af kort tid at rejse til Grækenland for at afhøre de dømte menneskesmuglere fra Struer, Kasper Frandsen og Nette Adikalan, der afsoner domme på seks års fængsel. Ifølge Ritzaus oplysninger har Holstebro Politi søgt Justitsministeriet om tilladelse til at tage til Grækenland. Retten i Struer har fængslet en 35-årig tyrkisk mand for at stå bag menneskesmuglingen af 32 iranske og irakiske flygtninge, der blev opdaget i danskernes bil i juli sidste år, da de var på vej til Athen. Den 35-årige tyrkiske mand tog med danskerne til Grækenland, men var taget 'i forvejen', da de blev anholdt af politiet. Mulige vidner mod fængslet tyrker Advokat Morten Wagner fra Viborg er ny forsvarer for den fængslede tyrkiske mand, der nægter sig skyldig. Morten Wagners kontor oplyser, at advokaten 'en gang i løbet af foråret' vil tage til Grækenland for at deltage i afhøringerne. Politiet er interesseret i, om de to danskere vil fortælle om den tyrkiske mands rolle. Det kan i teorien ende med, at Frandsen og Adikalan skal vidne mod den tyrkiske mand i en dansk retssag og derefter returneres til deres græske fængsler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























