Lungesygdommen sars får i øjeblikket rejsende til Kina til at melde afbud. De danske rejsebureauer ringes ned af bekymrede kunder. På verdensplan rapporterer WHO om 2223 tilfælde af sygdommen. Jysk Rejsebureau sender årligt omkring 12.000 danskere på rejse til Asien og hører til blandt de største arrangører af individuelle rejser til Kina. Ifølge salgschef Niels Amstrup skulle 25 gæster have været af sted i morgen, men de har alle valgt at blive hjemme. Derudover har 25 andre, som skulle være rejst i næste uge, meldt fra. Mange er bekymrede »Vi får mange opringninger fra bekymrede. Både fra kunder, som står for at skulle rejse, fra pårørende og fra mennesker, som skal til områder uberørt af sars«, siger Niels Amstrup. I aftes skulle 13 rejsende med Star Tour have været på rundrejse i Kina, men ifølge informationschef Lars Jørgensen meldte de 12 afbud. Hos rejsebureauet C&C Travel har alle rejsende til Kina i denne og næste uge meldt afbud. Pengene retur Går drømmerejsen i vasken, behøver budgettet ikke at hænge i laser. Rejseankenævnet har torsdag besluttet, at danskere, der ikke tør rejse til Hong Kong og Kina, skal have deres penge retur. Ankenævnets beslutning er ifølge rejsemagasinet Take Off taget, efter at Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut forleden frarådede danskere at rejse i området. Samtlige beløb tilbagebetales Afbestillingsretten indebærer, at kunden skal have tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. Kunder, der ikke aftalemæssigt kan transporteres hjem, skal af rejsearrangøren indkvarteres på passende vis uden udgift for kunden, hedder det i vejledningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende advarer om moralsk kollaps: Plejehjemsbeboere i Lyngby-Taarbæk efterlades uden basal omsorg
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























