Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Folketinget får lov at se hemmeligt ubådsnotat

Lyt til artiklen

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) giver nu Folketinget lov til at læse en hidtil hemmeligholdt indberetning fra NATO om de danske ubåde. Det sker, efter at et folketingsflertal har krævet indblik i indberetningen fra Den Danske Repræsentation ved NATO, som angiveligt fraråder Danmark at foretage en milliardinvestering i nye ubåde. »For at afmystificere indberetningen samt at skabe ro over det videre arbejde med at tilpasse det danske forsvar bl.a. under hensyntagen til Alliancens behov, har jeg besluttet helt ekstraordinært at give udvalgets (Folketingets forsvarsudvalg, red.) medlemmer adgang til at læse størstedelen af indberetningen«, skriver Svend Aage Jensby i et brev til Folketingets forsvarsudvalg. Ministeren: Intet er afgjort Forsvarsministeren understreger dog på forhånd, at intet er afgjort i NATO om den danske ubådsflåde. Netop Svend Aage Jensby har ellers tidligere givet udtryk for, at der er et stort internationalt behov for ubåde af den danske type. I dag er det imidlertid kun Dansk Folkeparti, som støtter regeringens plan om de nye ubåde, mens venstrefløjen er mere lunkne eller direkte afvisende. De radikale er tilfredse med åbenheden Det Radikale Venstres forsvarspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen, er tilfreds med, at forsvarsudvalget nu får lov til at læse den hemmelige indberetning fra NATO. »Det er vigtigt, når vi skal igennem de forhandlinger, at vi også hører NATOs tanker uden, at de skal igennem et filter i systemet«, siger Morten Helveg Petersen. Det nuværende forsvarsforlig udløber med udgangen af 2004. Allerede nu foreslår blandt andet Det Radikale Venstre, at der nedsættes en gruppe af uvildige militæreksperter, som skal vurdere forsvarets fremtidige behov.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her