Fangelejr på vej i USA's højesteret

USA's fangelejr på Guantánamobasen ender efter al sandsynlighed i landets højesteret. »Vinder vi, går regeringen til højesteret. Vinder den, gør vi det. For begge parter er sagen meget, meget principiel«, siger advokat Joe Margulies, Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota, til Politiken. Joe Margulies repræsenterer sammen med advokat Thomas B. Wilner 16 fanger, der nu i mere end et år har været tilbageholdt af USA mistænkt for enten af have kæmpet for talebanstyret i Afghanistan eller have forbindelse til terroristnetværket al-Qaeda. De 12 er fra Kuwait, to fra Australien og to kommer fra Storbritannien. De 16 kræver alle at blive stillet for en domstol, så de amerikanske myndigheder ikke længere kan tilbageholde dem efter forgodtbefindende. Vinder de, vil dommen automatisk også gælde de øvrige knap 610 fanger fra omkring 40 lande. Nødhjælpsarbejdere? Den kuwaitiske regering har sideløbende henvendt sig til regeringen i Washington. Den er overbevist om, at mindst de ni af de 12 kuwaitiske fanger var i Afghanistan som hjælpearbejdere for nødhjælpsorganisationer. Kuwait ønsker i det mindste de ni løsladt og udleveret. De ni har i breve til familien forklaret, at de under krigen flygtede til Pakistan. Her blev de fanget af pakistanere, der solgte dem til de amerikanske myndigheder og indkasserede den dusør, amerikanerne havde udsat. I første omgang tabte de 16 sagen ved underretten i Washington. Dommer Colleen Kollar-Kotelly mente ikke, at domstolens juridiske kompetence dækker Guantánamo. Den »ligger uden for USA's suverænitetsområde«, står der i dommen. Det undrer Joe Marguelis, for USA lejede baseområdet af Cuba 1903 og fornyede lejemålet 1934. Ifølge kontrakten har USA »fuld jurisdiktion og kontrol« over området. Ikke engang Cubas kommunistiske leder Fidel Castro har for alvor antastet den amerikanske tilstedeværelse. Ny retstilstand I begyndelsen af december 2002 kom sagen for en appeldomstol, og advokat Margulies venter en afgørelse en af de nærmeste dage. »Med formuleringen »illegale kombattanter« forsøger regeringen at skabe en helt ny retstilstand. Den vil simpelthen på egen hånd lave folkeretten om«, siger Joe Margulies. »Det er første gang, siden den amerikanske borgerkrig sluttede 1865, at regeringen holder folk tilbage uden at anklage dem, give dem en advokat eller stille dem for en domstol. Det er både uacceptabelt i forhold til amerikansk ret og i forhold til folkeretten«. »Naturligvis skal indsamlingen af efterretninger fortsætte, naturligvis kan man fortsat tilbageholde folk på Guantánamo, men tilbageholdelserne må ikke ske uden hensyn til lov og ret«, siger han. 'Fundamental' rettighed Det er ikke nok, at sagens parter ønsker sagen for højesteret. Domstolen afgør selv, om sagen er principiel nok til at blive behandlet. Men et afslag vil undre Joe Margulies: »Retten til at blive stillet for en dommer er noget helt fundamentalt«. Regering: 'Fundamentalt' i lige måde Den amerikanske regering slog også under retsmødet i december på de principielle aspekter. Det er »fundamentalt«, at terrorister ikke får samme rettigheder som almindelige kriminelle, sagde vicerigsanklager Paul D. Clement: »Når man tilbageholder nogen som en fjendtlig kombattant, må man naturligvis tilbageholde dem uden adgang til familiemedlemmer og uden adgang til juridisk bistand«, sagde han.