Bilejere må ikke dække over fartsyndere

Bilejere skal oplyse navnet på føreren af deres bil, når den bliver fotograferet i politiets fartkontroller. Det afgjorde Højesteret i dag. Højesteret idømte i dag en bilejer 500 kroner i bøde, fordi han har nægtet at oplyse navnet på føreren af sin bil. Dermed stadfæstede Højesteret en tidligere dom i sagen ved Østre Landsret. Vil ikke angive sine nærmeste Sagen blev rejst af en kriminalassistent, hvis bil blev afsløret i at køre for hurtigt af en fartkontrol. Men manden har afvist af sige, hvem der sad bag rattet med henvisning til, at han dermed risikerede at påføre en af sine nærmeste pårørende en straf. Politiet henviser til færdselsloven Politiet henviste til færdselsloven, der forlanger, at bilejeren skal oplyse, hvem der sidder ved rattet, hvis den bliver ført af en anden end ejeren, når fartfotoet bliver taget. Men det afviste politimanden, hvis bil blev knipset i september 2001 på Kildegårdsvej i Hellerup med 56 kilometer i timen. Han peger på, at det er en grundsætning i dansk ret, at ingen kan tvinges til at angive hverken sig selv eller sine nærmeste. Politiet må nu efterforske sagen og finde frem til føreren ud fra fartkontrollens foto. Ejeren kan ikke stilles til regnskab for førerens adfærd i trafikken. DF: Justitsministeren skal se på problemet Dansk Folkeparti vil på baggrund af dommen bede justitsminister Lene Espersen (K) om at se på problemstillingen. »Nu er jeg ikke jurist, men det er åbenlyst, at der er nogle modstridende signaler i lovgivningen på det her punkt. Derfor vil det være en god ide at få justitsministeren til at vurdere det spørgsmål yderligere«, siger medlem af Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup. Han mener, at sagen samtidig giver anledning til at kritisere politiets fartovervågning. »Både det, at man tvinges til at angive sin familie, og hele måden man griber det med fartmålinger an på, rejser et alvorligt retssikkerhedsproblem«, siger Peter Skaarup. Højesteret ikke enig om dom Højesteret var dog ikke helt enig i dommen. Seks ud af syv dommere mente, at manden skulle straffes for ikke at oplyse, hvem der sad bag rattet i hans bil, da færdselsloven blev overtrådt, mens en højesteretsdommer ville frifinde manden.