En ny, neutral lægemiddelinformation skal gøre det lettere for lægerne at vælge rigtigt og samtidig skele til økonomien, når de skriver medicin ud til patienterne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Apotekerforeningen, Lægeforeningen og Lægemiddelindustriforeningen forventer i løbet af et par måneder at kunne præsentere et fælles oplæg til, hvordan den opgave kan løses, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). 'Skal have muligheden for at vælge rigtigt' »Når lægerne skal kigges over skuldrene, skal de også have muligheden for at løfte den opgave, der ligger i til enhver tid at vælge den rigtige medicin. Jo flere lægemidler, der kommer på markedet, jo større overblik kræver det hos den enkelte læge. Og hvis lægerne så også skal tænke samfundsøkonomi ind i det - så er det næsten for meget at bede om, hvis de ikke får hjælp«, siger Lars Løkke Rasmussen. Lægemiddelindustriforeningen og Lægemiddelstyrelsen udgiver i dag hver deres oversigter over de præparater, der er på markedet. Mere overskuelig Den nye lægemiddelinformation skal bygges op, så den gør det nemmere for lægen at overskue, hvad der er at vælge imellem til behandling af en hvilken som helst sygdom - herunder beskrivelse af både virkning og pris på det enkelte lægemiddel. »Industrien står hele tiden klar med information til lægerne om ny medicin, med den latente risiko, der ligger i deres interesse i at prise deres egne præparater. Derfor har vi brug for en neutral lægemiddelinformation«. »Målsætningen er, at patienterne får den medicin, de har brug for, at de hverken får for lidt eller for meget, og hvis der er to præparater, som har sammen effekt - så skal de have det billigste«, siger Lars Løkke Rasmussen. Større forståelse Han mener, at der også hos lægerne selv er ved at være en større forståelse for det, han kalder »receptpolitikkens betydning«. Samtidig med at stadig flere amter gør en indsats for at styre udviklingen. Fælles ansvar Ifølge den seneste økonomiaftale mellem amterne og regeringen skal de to parter i fællesskab dele regningen, når de offentlige udgifter til medicin stiger. »Det betyder, at vi i fællesskab har ansvaret for at holde udgifterne nede. Og jeg oplever en øget bevidsthed om, at dette område ikke behøver at være umuligt at styre. Det er svært, men ikke umuligt«, siger Lars Løkke Rasmussen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























