Mistænkt anholdt i røveri-sag fra Ølby

Lyt til artiklen

Politiet i Køge har anholdt den sidste af tre mistænkte "bagmænd" til det tragiske røveri på Ølby Station i sidste uge, hvor en ung mand blev dræbt. »Det drejer sig om en 18-årig mand fra miljøet, som vi anholdt i går klokken 16.35«, siger kriminalinspektør Bruno Juul-Pedersen fra Køge politi. Sigtes for afpresning Den 18-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Køge i eftermiddag og vil ligesom to brødre, der allerede er anholdt i sagen, blive sigtet for afpresning og anstiftelse til røveri. Med anholdelsen af den 18-årige mener politiet at have fået fat i alle "bagmænd" til det tragiske røveri på Ølby Station, der i sidste uge endte med, at en politimand skød og dræbte én af røverne - en dreng på 17. Gæld på 400 kr. udløste røveri De to anholdte brødre røvere har tidligere forklaret, at det var en gæld på oprindelig 400 kroner til den ældste bror, der førte til røveriet. Politiet mener, at han sammen med sin lillebror og den nu anholdte har presset den dræbte til at begå røveriet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her