Retten i Ringkøbing afviste i formiddag at give politiet adgang til e-mails fra personer, der ikke er tiltalt i Tvind-sagen. Retten var af den opfattelse, at et sådant indgreb ikke vil betyde noget afgørende for efterforskningen og afviste derfor at give grønt lys. Politiet har allerede fået lov til at læse mails, der er sendt til og fra de otte tiltalte i straffesagen. Det drejer sig om Mogens Amdi Petersen, Kirsten Larsen, Ruth Sejerøe-Olsen, Marlene Gunst, Sten Byrner, Bodil Ross Sørensen, Poul Jørgensen og Christie Pipps. Retten i Ringkøbing mener, at politiet godt nok har kunnet sandsynliggøre, at der kan være interessante oplysninger i mailkorrespondancen mellem de ni ikke-tiltalte på grund af deres placering i Tvind og deres forhold til den almennyttige fond, som er central i sagen. Men oplysningerne har kun 'en vis betydning for sagen' og ikke den afgørende betydning, der er en forudsætning for at tillade et sådant indgreb, hedder det i dommerkendelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.