Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Politiet har flere spor i tortursag fra Stevns

Lyt til artiklen

Kriminalpolitiet i Køge har flere spor at gå efter i sagen om de to afrikanere, der natten til i går blev torteret af en flok danske mænd på en gård på Stevns. Blandt andet har en af gerningsmændene under det langvarige torturforløb været en tur på en tankstation for at købe øl. Kriminalpolitiet skal i løbet af i dag gennemse video-overvågningsbånd, for at finde et billede af manden. Bil undersøges Kriminalteknisk afdeling har desuden fået den bil, som gerningsmanden har kørt i, til undersøgelse for at finde fingeraftryk. De to afrikanere fra henholdsvis Cameroun og Togo blev i mere end otte timer gennembanket og brændt med glødende ildragere. Bilhandel endte i tortur Det hele begyndte søndag eftermiddag, da de to mænd ville sælge deres brugte bil, som var indregistreret i Spanien. Køberen - en dansker - ville prøve bilen, og han ville også gerne vise den til et par venner, inden han slog til. Så de to afrikanere kørte med hen til en gård ved Fakse. Her opstod der tilsyneladende uenighed om bilens forsikringspapirer, og derefter begyndte volden, har de to afrikanere forklaret. En buschauffør fandt natten til i går de to mænd forslåede og frysende på rastepladsen ved P 2 Møbler i Rønnede på Sydsjælland og kontaktede politiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her