Fogh vil ikke følge vismænd og hæve skatten

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser de økonomiske vismænd, der finder det nødvendigt at hæve skatten. »Det er ikke regeringens politik«, meddelte statsministeren på sit ugentlige pressemøde i dag. »Regeringens politik bygger på at holde skatter og afgifter i ro gennem skattestoppet. Kan vi finde det økonomiske råderum, vil vi gerne fra 1. januar 2004 starte med en sænkning af skatten på arbejdsindkomst, så vore tanker går i stik modsat retning af vismændenes«, siger statsministeren. Fra vismændene lyder meldingen, at der kun er et meget begrænset råderum for skattelettelser i de næste 30-50 år. Med mindre der gennemføres en radikal ny skattereform, der omfordeler ressourcerne. Den halvårlige, økonomiske rapport udkommer godt nok først på mandag i næste uge, men hovedpunkterne blev kendt allerede i går. Vismænd regner på velfærd Det er det stigende antal af ældre danskere i kombination med et dalende antal erhvervsaktive til at betale velfærden, der får vismændene til at advare. I et regnestykke i den kommende rapport mener vismændene snarere end skattelettelser, at det kan bliver nødvendigt at give den nuværende bundskat et tryk opad fra de 5,5 procent i dag til 7,9 procent for at få råd til almene velfærdsgoder som blandt andet sygehuse, ældrepleje, arbejdsløshedssikring og folkeskoler. Alternativt kan regeringen ifølge vismændenes beregninger skære dybt i de offentlige udgifter eller hæve skatterne andre steder. Eksempelvis ejendoms- og jordskatterne. Betaling af gæld fortsætter Regeringen fortsætter også afbetalingen af statens gæld som hidtil. Målet er, at den er betalt ned til 26 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2010. »Vi har ingen planer om at ændre i målsætningerne. Vi stræber efter en konstant og kraftig nedbringelse af statens gæld, fordi vi dermed får bedre råderum til at finansiere fremtidens velfærdsudgifter«, siger Anders Fogh Rasmussen. Storbanken Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, har foreslået at gå mindre drastisk til værks og sætte målet ned til 33 procent af BNP i stedet for 26. Hans pointe er, at den danske gældsbyrde er forsvindende lille sammenlignet med andre landes gældsbyrde. Skattestop og skattelettelser Foreløbig tyder intet på, at regeringen tænker i samme baner som vismændene. Alene skattestoppet koster knapt ni milliarder kroner om året. Dertil kommer den nye velfærdscheck til ældre, der blev indført som en del af finanslovsforliget mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Oveni skattestoppet har regeringen bebudet skattelettelser fra 1. januar 2004. Senest forudså beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i sidste uge et fald på arbejdende danskeres skattebilletter for i alt otte milliarder kroner. Pengene skal findes på en ny skattereform, som regeringen planlægger til foråret. Ikke mindst De Konservative har været meget forhippede på at få gennemført skattelettelser, som er en konservativ mærkesag. Statsministeren lovede da også at lette skatten for danskere i job i sin åbningstale i sidste måned.