Lov skyld i forskelle i børnesager

Lyt til artiklen

Når to sagsbehandlere kan vurdere, at der skal træffes vidt forskellige beslutninger i en børnesag, skyldes det serviceloven. Den er ikke konkret nok, og den er i modstrid med de signaler, som politikere udsender, siger formanden for socialcheferne i Danmark, Ole Pass, som også er socialchef i Rødovre Kommune. En rapport fra Socialforskningsinstuttet påviste forleden så store forskelle i sagsbehandlingen, at hvor den ene sagsbehandler ville tvangsfjerne et barn fra familien, ville en anden sagsbehandler i samme kommune løse samme sag med en ferietur til den overanstrengte familie. Fokus på forældres rettigheder »Loven sikrer først og fremmest fokus på forældrenes rettigheder, men landspolitikerne ønsker også at tilgodese børnene. Det har de bare ikke fået skrevet ind i loven. Derfor forsøger de at lappe på det ved at signalere alt muligt. Sagsbehandlerne manøvrerer mellem på den side en lov med elastik i og på den anden side de politiske udmeldinger. Det giver mulighed for store forskelle i vurderinger, alt afhængigt af hvor tæt på lovens bogstav man lægger sig«, siger Ole Pass. »Hvis man ønsker at sætte barnet i centrum, må man være konsekvent og omformulere loven i stedet for i tide og utide at sige, at det er for dårligt, at for eksempel bedsteforældre ikke inddrages. Bedsteforældrene har faktisk ikke nogen særstatus i lovgivningen. Hvis de skal have det, må det være gennem lovgivning, ikke hos den enkelte sagsbehandler«, siger han. 'Loven klar nok' Socialminister Henriette Kjær (K) vil ikke påtage sig noget ansvar for forskellene i afgørelserne i børnesager: »Det er udmærket, at der er forskelle, men de forskelle, rapporten påviser, er alt for store. Det er ikke lovens skyld; den er ganske klar. Og socialcheferne skal ikke lytte til politikere, der siger så meget; de skal holde sig til lovens bogstav. Når der er så stor forskel, mener jeg, at det skyldes, at serviceloven ikke har bundfældet sig i kommunerne. Der er alt for mange, der ikke ved, hvad den handler om. Det her drejer sig om efteruddannelse og om godt lederskab i socialforvaltningerne«, siger hun. 'Behov for mere viden' At der er brug for efteruddannelse og mere viden er socialrådgivernes næstformand Laila Walter enig i: »Det er bestemt ikke strammere lovgivning, der er brug for, men mere viden om, hvad der egentlig virker«, siger hun. Børnerådet er enig Det er Børnerådets formand Klaus Willmann helt enig i: »Hvis sagsbehandlerne sidder alene og kun bruger deres egne erfaringer, fordi de ikke diskuterer sagerne, bliver der alt for store forskelle i skønnene. Det er socialchefernes opgave at sikre, at det ikke sker«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her