Mikkel får plads i vuggestuen, fordi Mikkels far har arbejde. Matias gør ikke, for hans mor er på kontanthjælp. Sådan frygter Børnerådet og SF, forskelsbehandlingen udarter sig, når kommunerne fra nytår kan tage en ny lov fra socialminister Henriette Kjær (K) i brug. Muligt at prioritere Loven giver mulighed for at prioritere mellem de børn, som står på venteliste til børnepasning i modsætning til den nuværende lovgivning, hvor børnene får plads i den rækkefølge, de er født. To tredjedele af kommunerne - 179 stk. - agter at bruge det nye princip, hvor forvaltningen kan give pladsen til det barn, som har størst behov. Eller hvor barnet passer ind i institutionens sammensætning. 70 kommuner afviser at prioritere mellem børnene, og 22 har endnu ikke bestemt sig, viser Politikens Kommunerundspørge til alle landets borgmestre. »Når vi nu giver mulighed for at prioritere ventelisten, skyldes det et udtalt ønske fra kommunernes side. De har oplevet alderskriteriet som en alt for rigid og matematisk måde at lave anvisning på«, siger Henriette Kjær, der peger på, at de fleste kommuner har pasningsgaranti, så børn af arbejdsløse ikke kan blive holdt bagest i køen ret længe. »Og en forsinkelse på en måned eller to, fordi et barn af arbejdende forældre rykker foran, ødelægger ingen barndom«, siger hun. Frygt for negativ særbehandling Men hendes beroligende ord dulmer ikke kritikernes frygt for negativ særbehandling af arbejdsløses børn: »Erfaringerne fra den lov, der blev ophævet for et par år siden, viste, at børn af arbejdsløse måtte vente længe, og at nogle kommuner slet ikke tilbød plads til børn af arbejdsløse«, siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet, der opfordrer socialministeren til at trække loven tilbage: »Hvis man opfatter vuggestue som tilbud til forældrene, kan loven muligvis forsvares, men hvis vuggestuer-ne primært skal drives af hensyn til børnene, er den helt forfejlet. Alle børn har jo brug for legekammerater«. SF's medlem af Folketingets Socialudvalg, Villy Søvndal, er også bekymret, mens partiets borgmestre er delt i spørgsmålet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema