Mistanke om alvorlig hjernesygdom hos dansk får

Lyt til artiklen

For første gang nogensinde er der mistanke om, at et dansk får er smittet med den kogalskabs-relaterede sygdom scrapie. Fødevaredirektoratet har siden januar sørget for at gennemføre rutinemæssig kontrol af danske får, og det var netop under en sådan kontrol, at fåret blev undersøgt. For mindre end et år siden blev det danske Fødevaredirektorat for første gang opmærksom på, at det var nødvendigt at starte en kontrol af de danske får. Siden januar har 8000 danske fåreavlere derfor fået foretaget rutinemæssige undersøgelser af i alt 120.000 moderfår. Fåret og resten af besætningen på en lille gård ved Maribo på Lolland er nu sat under offentligt tilsyn, indtil de endelige resultater fra en anden prøve kommer. Positivt resultat får store følger Hvis de næste undersøgelser bekræfter myndighedernes mistanke, kan det få store følger for de danske fåreavlere. Fåreavlerne skal selv betale en del af undersøgelserne, og viser et får sig at være smittet, kan intet af dets kød spises. Da myndighederne i januar besluttede at indføre rutinemæssige kontroller af de danske får, mødte det stor modstand hos danske fåreavlere. »Det er som at skyde gråspurve med kanoner«, sagde formanden for landsforeningen Dansk Fåreavl, Viggo A. Hansen i januar. Han henviste til, at der aldrig har været påvist scrapie i danske får, selv om man siden 1995 har undersøgt 500 får for sygdommen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her