Farums pensionistrejser skal undersøges af Bagmandspolitiet

Lyt til artiklen

Bagmandspolitiet har fået endnu en Farum-sag på bordet. Det er SF og Borgerlisten i Farum, der i fællesskab har bedt politiet om at kigge nærmere på kommunens pensionistrejser. Baggrunden for politianmeldelsen er, at Farum Kommune tilsyneladende har entreret direkte med en udenlandsk rejseagent, hvilket er i strid med loven om rejsegaranti. Forudbetalte 1,8 mill. kroner til rejsearrangør Samtidig er det kommet frem, at kommunen har forudbetalt 1,8 millioner kroner til en tyrkisk rejsearrangør i forbindelse med 400 Farum-pensionisters ferie i Cesmé i Tyrkiet i august. Rejserne er imidlertid blevet aflyst på grund af kommunens dårlige økonomi. Men den tyrkiske rejsearrangør tilbageholder de forudbetalte 1,8 millioner kroner og truer Farum Kommune med et erstatningskrav, fordi rejserne er aflyst med kort varsel. Rejser kostede 12 mill. kr. mere end budgetteret Farum Kommune offentliggjorde i sidste uge sit regnskab for 2001, og det viste, foruden et dundrende underskud på 85 millioner kroner, at pensionistrejserne sidste år kostede 12 millioner kroner mere end budgetteret. Men hverken økonomiudvalget eller byrådet har behandlet budgettet for pensionistrejserne. »Vi er gået til politiet, fordi vi ikke har kunnet få svar i kommunen på spørgsmål om pensionistrejserne«, siger Borgerlistens Annemarie Haack.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her