To mænd på 20 og 23 år blev i et grundlovsforhør torsdag først på aftenen fængslet i fire uger i sagen om drabet på en 51-årig mand i Grønlandsparken i Esbjerg søndag aften. Begge nægtede sig skyldige i drab. Ifølge politiets sigtelse blev den 51-årige tildelt så mange slag og spark i hovedet og på kroppen, at han døde. Han blev også trådt på. Drabet fandt sted søndag aften i tidsrummet mellem klokken 22 og 23 i afdødes rækkehus i Esbjerg, men først tre dage senere blev manden fundet. Tre kammerater undrede sig ifølge oplysningerne til politiet over, at de ikke kunne få kontakt med manden og gik til adressen, som den ene havde nøgle til, og fandt manden liggende død. Politiet er meget sparsom med oplysninger i sagen og har ikke villet oplyse om et eventuelt motiv. Grundlovsforhøret blev også holdt bag lukkede døre efter anmodning fra politifuldmægtig Charlotte Kirk Larsen. »Forklaringerne fra de to mænd stemmer ikke overens, og vi skal have afhørt flere vidner foruden et vidne, vi skal have afhørt igen, og de skal ikke kunne læse de sigtedes forklaringer i retten i avisen, lød begrundelsen fra fuldmægtigen, der fik dommer Poul Hald Andersens accept af dørlukningen. Den ene af de sigtede blev anholdt tidligt torsdag morgen, klokken 05.20, mens den anden blev anholdt torsdag klokken 12.42. Begge boede i samme kvarter, som drabet fandt sted.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























