Den 63-årige Tvindstifter Mogens Amdi Petersen har endnu ikke udtømt sine muligheder for at slippe ud af fængslet, mens hans udleveringssag behandes i retten i Los Angeles. Fredag besluttede dommer Nora M. Manella i den føderale ret, District Court, nemlig, at hun på et retsmøde onsdag den 27. marts vil vurdere spørgsmålet om fængsling eller løsladelse påny. På et retsmøde den 22. februar besluttede dommer Stephen J. Hillman at fængsle Mogens Amdi Petersen, fordi han mente, at der er en alvorlig risiko for, at danskeren vil forsøge at flygte, hvis han sættes på fri fod. Afgørelse efter klage Den afgørelse klagede Mogens Amdi Petersens amerikanske forsvarsadvokat, Robert Shapiro over, til hele to dommere - nemlig til Hillman selv og til Nora M. Manella. Dommer Hillman fastslog tidligere på ugen, at han står fast på sin beslutning, og nu har hans kvindelige kollega Nora M. Manella altså indvilliget i at vurdere spørgsmålet om kaution på et nyt retsmøde. Det står ikke klart, hvilke begrundelser dommeren har for at se på sagen. Hun kunne også have valgt enten at afvise klagen eller at omgøre Hillmans beslutning og sætte danskeren få fri fod mod kaution. Mogens Amdi Petersen har tidligere givet udtryk for, at han er villig til at aflevere sit pas og lade sig overvåge elektronisk, hvis han løslades. Lignende retsmøde Retsmødet onsdag ventes ifølge anklagerens talsmand, Thom Mrozek, at komme til at ligne det retsmøde, der blev holdt den 22. februar og som endte med, at Mogens Amdi Petersen blev fængslet. Således vil dommer Manella høre forsvarer Robert Shapiro og anklager Matthew Sloans argumenter henholdsvis for og imod en eventuel løsladelse mod kaution.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























