600.000 laks gået tabt i stormvejr på Færøerne

Lyt til artiklen

Den hårde storm, som de sidste to dage har hærget Færøerne, har kostet ejeren af et havdambrug på Suderø et tab på omkring 40 mio. kr. Foruden at hele det færøske samfund blev lammet på grund af store mængder sne, som fulgte med stormen ind over øerne, sled seks havdambrugs-ringe sig løs i Trangisvågfjorden på Suderø. Havet farvet rødt Selvom bl.a. det færøske inspektionsskib Brimil sejlede til fjorden var det umuligt at forhindre ringene i at blive knust mod klipperne, hvor havet blev farvet rødt af blodet fra nogle af de ligeledes knuste laks. Det vurderes at godt 600.000 fisk gik til i brændingen eller undslap i havet. Forbud mod bådtrafik De ødelagte lakseringe, som flød rundt i fjorden, bevirkede samtidig at der en tid måtte udstedes forbud mod al bådtrafik - herunder også rutefart - i fjorden. Det skønnes, at de 600.000 laks havde en eksportværdi på godt 40 mio. kr. Samtidig ventes uheldet at medføre, at en tilhørende fiskerensningsvirksomhed vil komme til at mangle råvarer den kommende tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her