Ingen kan frakende Poul Schlüter en helt særlig indsigt i emnet, når han om kort tid vender tilbage til advokatskranken i byretten. Den tidligere konservative statsminister har selv betalt en kæmpeerstatning efter at have solgt sit hus med råd og rotteangreb. Nu skal han til at se problemerne fra den anden side. Hans første opgave bliver at tale den utilfredse købers sag i en ejendomshandel. Fra egen krop ved Poul Schlüter alt om, hvad det vil sige, når køber og sælger efter en hushandel kommer op at toppes om fejl og mangler. Hans villa i Klampenborg blev landskendt som 'rottereden', da han solgte den i 1981. Køberen lagde sag an, da det gik op for ham, at huset led af svamp, ødelagt murværk, rotteangreb og amatøragtige reparationer. Poul Schlüter afviste i årevis at betale erstatning. Men da sagen blev en trussel mod hans troværdighed som statsminister, indgik han i 1984 forlig og betalte næsten 380.000 kroner til køberen. Det var over en tredjedel af salgsprisen. Forliget blev indgået fem år efter, at han havde forladt advokatjobbet. Nu vender han tilbage med en sag, hvor han står på køberens side efter en handel om en bolig. »Min første sag er en sag om bygningsmangler. Det er en byretssag om fast ejendom, hvor køberen gør gældende, at ejendommen var belastet med mangler. Jeg skal repræsentere køberen«, siger Poul Schlüter. Sådan en sag har du jo kendskab til fra den anden side? »Jo, jo«. Kan du bruge erfaringerne fra dengang? »Nej, det kan jeg ikke«. Dengang indgik du jo forlig? »Jo, jo«. Er det en sag, der ligner den gamle sag? »Nej, den har ikke spor med det at gøre«, siger Poul Schlüter. Større succes i politik Det er en generation siden, Poul Schlüter deponerede sin advokatbestalling i Justitsministeriet. Dengang - i 1979 - satsede han alt på politik og opnåede en ubestrideligt større succes end i advokatjobbet. I mere end ti år var han landets statsminister. Han trådte ud af Folketinget ved valget i 1994 og sad derpå en periode i Europaparlamentet. Det seneste par år har han helliget sig arbejdet i en række bestyrelser. For fem år siden trådte Poul Schlüter ind i folkepensionisternes rækker. Om få måneder bliver han 73 år, men det får ham ikke til at sidde hjemme og trille tommelfingre. »Jeg har ikke lyst til at sidde hjemme og indstille mig på at blive halvpensionist. Jeg har lyst til at bruge mine kræfter og komme i gang igen«, siger Poul Schlüter. Han er ikke meget for at fortælle om, hvilken type klienter, han skal bistå. »Jeg er blevet knyttet til et stort advokatfirma, og det har jo en stor bestand af klienter«, siger Poul Schlüter. Får man så bare sin del af kagen? »Nej ikke sådan, det er klart, man får de sager, man er egnet til. Dem vil jeg så få«. Men på hvilke områder? »Ja, juraen omfatter jo alt, så det bliver meget bredt«. Nu er du jo kommet ind i et af Skandinaviens største advokatfirmaer. Er det ikke opdelt efter den ekspertise, advokaterne har? »Her er en afdeling, der tager sig af selskabsret, en, som tager sig af ansættelsesret, en, som tager sig af fast ejendom og så videre«. Hvilken afdeling er du så kommet i? »Jeg er generalist«. Har du ikke et hovedområde? »Jo, jeg er meget trænet i retssager, og der har jeg møderet for Højesteret«. Kan du huske, hvor lang tid det er siden, du sidst har stået i en retssal som advokat? »Næh, det er mange år siden«. Taber man så ikke øvelsen? »Nej, jeg har været vant til mundtlig fremstilling hele mit liv. Den træning, jeg har fra mine advokatår, er stadig til stede. Men så repeterer jeg stoffet, hvis det er nødvendigt«.

Jura fra første parket
Er din jura ikke blevet lidt rusten efter så mange år ude af faget? »Det synes jeg bestemt ikke, den er. Jeg har fulgt med i lovgivningens tilblivelse fra allertætteste hold, og jeg har været medlem af Folketinget hele tiden«. Er du gået i gang med at læse op på stoffet? »Ja, der er juridisk stof, jeg har repeteret i den seneste tid for at være helt ajour. Det er retsplejeloven og alt muligt«, siger Poul Schlüter. Advokater skal ikke aflægge nogen ny prøve, når de vender tilbage til jobbet efter mange års fravær. De kan frit få deres bestalling udleveret fra Justitsministeriet, der blot kontrollerer, at den pågældende ikke er straffet for økonomiske forbrydelser eller har en større gæld til det offentlige. Advokaters retskrav Formanden for Advokatrådet, Jon Stokholm, mener, at det er vigtigt, at advokater har et retskrav på at få deres bestalling tilbage, så Justitsministeriet - og dermed regeringen - ikke kan fravælge advokater, som den ikke bryder sig om. Hvordan kan man rådgive klienter forsvarligt, når man ikke har praktiseret som advokat i 20 år? »Det kan meget vel være, at du har fået en udmærket menneskelig og faglig ballast på de områder, som du vil begive dig ind i rådgivning om. Advokater holder sig til det, de har forstand på«, siger Jon Stokholm. Skulle der ikke være en prøve for advokater, som vil tilbage i jobbet? »Det har vi slet ikke overvejet. Hvor lang tid skulle du så have været ude? Og når en har været dommer, sætter vi ham så til en prøve, når han vil være advokat igen? Selv om du ikke er i faget, beskæftiger du dig typisk med ting, som kvalificerer dig til de ting, som du ønsker at give dig i kast med«, siger Advokatrådets formand.