Farum-borgmester, Peter Brixtofte (V), har lagt sig ud i en ny strid med Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt. Rådet kræver, at kommunen deponerer et stort millionbeløb som sikkerhed for den specielle økonomiske konstruktion omkring Farum Park og Farum Arena. Det er særlige krav til den kendte Farum-model, sale and lease back, som gør, at kommunen skal deponere et beløb svarende til værdien af aftalen, hvis ikke kommunen får dispensation af Indenrigsministeriet. 'En bogholderiteknisk diskussion' Men Farum Kommune og Peter Brixtofte er ikke sådan at bide skeer med, og han lader tirsdag sin sekretær stå for oplæsning af den kortfattede kommentar til Tilsynsrådets afgørelse: »Hele sagen er det rene pjat uden nogen realiteter. Det er en bogholderiteknisk diskussion, hvor Farum Kommune som sædvanlig vil få ret til sidst«, lyder kommentaren.
Brixtofte skændes på ny med Tilsynsrådet
Lyt til artiklen