»Stem dog på hinanden« - vælgermøde i Taastrup

Han har siddet på sin stol i Teater Cafeen i Taastrup i snart halvanden time og hørt de to kvinder tale ordstyreren halvt i søvn. Om udlændinge, udlændinge, udlændinge. Og nu har han fået nok, den robuste vælger, som havde håbet at få et tip om, hvor krydset skal sættes. »Jeg har ikke hørt en skid om, hvad I vil gøre for mig«, udbryder manden. Taler kun om udlændinge En anden vælger »undrer sig« også over, at »to intelligente kvinder« ikke snakker om andet end udlændinge, og en tredje vil høre, hvordan de har det med den »skingre tone« i debatten. For første gang denne aften breder forvirringen sig oppe på podiet. »Jamen«, siger Karen Jespersen, indenrigsminister og socialdemokrat, »jeg havde forstået, vi var indbudt til at snakke om udlændingepolitik«. »Det står der ikke noget om i pjecen«, råbes der tilbage. Rolig nu Nu er ordstyreren, Høje-Taastrups S-borgmester Anders Bak, vågnet op. Og griber ind. »Rolig nu«, formaner han. Det er ellers lutter stilfærdige mennesker i en lettere grånet udgave, der har fundet vej til Teater Cafeen i Taastrup for at høre på Karen Jespersen og Venstres udlændingeordfører, Birthe Rønn Hornbech. Her er ingen specialimporteret og hujende ungdom fra partikontorerne. Den rene vælgervare med andre ord. Og det endda af den særligt eftertragtede slags: Dem på den københavnske vestegn, hvor udlændingene er mange og siges at vække særlig bekymring. Og der, hvor de socialdemokratiske borgmestre i flok må optræde i avisannoncer for at forsikre vælgerne om, at de støtter deres formand, statsminister Nyrup, selv om han efter deres mening fører en slap udlændingepolitik. En hård front Vestegnen er blevet en af valgkampens hårde fronter. I aften er kombattanterne to af de tre politikerkvinder, der har båret udlændingedebatten op i toppen af listen over valgtemaer. Karen Jespersen er i sorte læderbukser og indleder med at forklare, at det vigtigste er at undgå »et splittet samfund« - et samfund med et »lille Kina« eller et »lille Pakistan«. Det er fint med et »pust« udefra, forsikrer hun. Udlændinge kan »være en gevinst for et samfund«. Men der er også en række problemer med dem, som ikke må vokse sig større: sprog, arbejdsløshed, ghettoer, skoler og så videre. »Og der er for mange, der henter en ægtefælle i hjemlandet«, siger hun. Familiesammenføring Så har indenrigsministeren fået introduceret begrebet, som har domineret valgkampen: familiesammenføring. Birthe Rønn Hornbech tager brillerne af og ser ud til at kede sig. Imens begynder Karen Jespersen at docere om, hvordan man »kan begrænse antallet« af flygtninge. »Det vil være en stor gevinst, hvis man kan forhindre folk i at flygte«, siger hun. Ingen siger hende imod. Presset på de danske grænser er stadig for stort, og det er ikke mindst på grund af de der ægteskaber. »Vi skal have færre familiesammenføringer«, siger Karen Jespersen. Ordene er godt gemt i en rivende talestrøm, men de er der, og det er dem, der bliver hængende. Folk klapper høfligt. Birthe Rønn rejser sig i sin mørkeblå blazer og ignorerer mikrofonen. Kan I høre mig »Jeg er vant til at tale en retssal op. I kan godt høre mig, ikke?«, spørger Rønn Hornbech, der også er vicepolitimester. Svaret er bekræftende, og så ruller hun sig ud, om hvor vigtigt det er, at »Danmark selv styrer, hvem der kommer til Danmark«. Hun er hurtigt ovre i familiesammenføringerne, eller »familieetableringerne«, som hun kalder dem. Hun vil »bryde det mønster«, at indvandrere helt op i »fjerde og femte generation« henter ægtefæller fra hjemstavnen. »I virkeligheden har de ikke fået pakket deres kufferter ud endnu«, siger hun. Den griner de lidt af ved cafebordene. Lidt senere gentager Rønn Hornbech den, og så griner de lidt igen. Venstrekvinden udvikler teorien om, hvordan hendes parti på én og samme gang vil begrænse familiesammenføringerne og lade folk selv bestemme, hvem de vil gifte sig med. Løsningen er »individuel behandling« af sagerne, forklarer hun, uden at nogen i salen ser ud til helt at have fanget fidusen. Skal vurderes Til gengæld er det ikke til at misforstå, da Birthe Rønn taler om, at »det er de forkerte, vi lukker ind«. Der findes også ønskværdige udlændinge. »Jeg har ikke tænkt det igennem«, siger Rønn Hornbech, men udvikler alligevel idéen om »integrationsvurdering«. De veluddannede udlændinge skal have ekstra hurtig og velvillig behandling og behøver ikke blive slæbt gennem hele integrationsmøllen. Karen Jespersen ser ikke chokeret ud, men vil gerne diskutere det og siger, at sådan kan man nærmest allerede gøre det i dag. I det hele taget svært at høre, »hvor vandene skiller«, sådan som man på plakaten ude foran bliver lovet et svar på. Venstres og Socialdemokratiets udlændingepolitik lyder nærmest ens, og en tilhører spørger da også de to oppe i projektørlyset, hvorfor de »ikke bare stemmer på hinanden«. »Hvis jeg stemte på S, fik jeg ikke lov til at presse Karen til alle de stramninger af udlændingeloven. De har alle sammen stået i Venstres program«, siger Birthe Rønn Hornbech. Ligesom Karen Jespersen bliver Rønn Hornbech forbløffet, da det hen mod slutningen viser sig, at tilhørerne slet ikke gider høre på alt det om udlændinge. Hun siger: »Hvis I havde spurgt om noget andet, havde jeg da svaret så godt, jeg kunne. Tror jeg«.