Etniske isbrydere får arbejde

Politiken lørdag: Den etniske 'isbryderordning', som sender flygtninge og indvandrere ud på virksomheder med løntilskud fra det offentlige i et halvt år, tegner til at blive en succes. Tre ud af fire udlændinge bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet, når tiden med løntilskud er ovre, viser den første evaluering af ordningen. Ordningen består i, at arbejdsgiveren får halvdelen af lønnen i seks måneder - dog højst 11.000 kroner om måneden. Den er rettet mod udlændinge, som taler dansk og har en uddannelse eller et kompetancegivende kursus såsom et AMU-kursus i rengøring, men har svært ved at finde et job. Nu viser en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige de 180 udlændinge, som har afsluttet seks måneder som isbrydere, at 71 procent fortsat er i arbejde og at andre fem procent er begyndt på en uddannelse. I forgårs spillede statsministeren ud med en 10-punkts plan til en ny indsats for at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Skal have været ledige Et af elementerne er netop at udvide isbryderordningen, så den kommer til at omfatte udlændinge uden for kontanthjælpssystem eller a-kasse - for eksempel udlændinge, der er blevet familiesammenført. Eneste krav er, at de har været ledige i »en periode«. Men isbryderordningen alene kan næppe løse det samlede integrationsproblem. Ifølge fuldmægtig Dorte Eltard fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er ordningen efter en særdeles træg start nu så velkendt og accepteret, at cirka 100 nye udlændinge er kommet til alene i løbet af det seneste halve år og i øjeblikket er ude på arbejdspladserne med løntilskud. Arbejdsmarkedsstyrelsen anslår, at 100 udlændinge årligt fremover vil kunne drage nytte af ordningen - muligvis flere, hvis også familiesammenførte bliver omfattet. Effektivt instrument Dorte Eltard kalder ordningen »et effektivt arbejdsmarkedsinstrument«, men advarer mod at den kommer til at omfatte alle udlændinge, som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. »Som ordningen fungerer nu, så giver den usikre arbejdsgivere en prøveperiode med udlændinge, som er parate til arbejdsmarkedet og som taler dansk. Det tager tid at skabe tillid til en ordning, og hvis den kommer til at omfatte alle uanset uddannelse og danskkundskaber, så risikerer man at skabe forvirring om ordningen«, siger hun. Ikke vejen frem Dansk Arbejdsgiverforening kalder det »sympatisk« at forsøge at skaffe personer, der står helt uden for arbejdsstyrken, i job. Særordninger ikke vejen Det gælder f.eks. familiesammenførte, som forsørges af deres ægtefælle. Men ifølge chefkonsulent Erik Simonsen er særordninger for udlændinge langtfra vejen frem. »Det virker uklart, hvorfor man finder det nødvendigt at give tilskud til indvandreres løn, blot de har været ledige i to måneder. Særordningen signalerer, at udlændinge ikke kan ansættes under almindelige vilkår, selvom de er kvalificerede«, siger Erik Simonsen. Regeringens integrationsplan er et svar på mange rapporter om mislykket integration på arbejdsmarkedet - senest har en tænketank under Indenrigsministeriet slået fast, at 50.000 indvandrere skal have et arbejde på almindelige, ustøttede vilkår, hvis deres tilknytning til arbejdsmarkedet skal op på samme niveau som danskernes.