Dommere kan ikke følge utålmodige politikere

Domstolene hverken kan eller skal fra den ene dag til den anden følge op på utålmodige politikeres krav om højere straf - sådan som justitsminister Frank Jensen (S) og en række andre finder det påkrævet i forhold til sager om voldtægt. Det siger formanden for Dommerforeningen, dommer Henrik Linde fra Korsør. Politikernes hastværk har nogle negative sider, og ikke alle argumenter for en højere straf er lige gode, fastslår Henrik Linde. »Debatten om straffen gør skam indtryk på os, vi lytter til den. For eksempel skal dommerne i de to landsretter på et møde i september diskutere blandt andet sanktioner i voldtægtssager i lyset af den offentlige debat«, siger Henrik Linde. »Man kan bare ikke forvente, at vi meget hurtigt skal lave ændringer i straffene. For vi har også rollen som dem, der skal sikre retssikkerheden og at der er lighed for loven. Den mand, der dømmes om torsdagen, vil have vanskeligt ved at forstå, at han skal have et år mere end den anden mand, der blev dømt om mandagen«, siger dommernes formand. Henrik Linde tror, at domstolene af sig selv ville have forhøjet straffen, hvis de bare havde fået tiden til det. Det er for eksempel sket i sager om spritbilister, der gør sig skyldige i uagtsomt manddrab, påpeger han. Utidig indblanding Ved nytårstid lød beskeden fra regeringen, at rigsadvokaten ville følge området gennem et år, men allerede efter den halve tid har justitsminister Frank Jensen (S) altså mistet tålmodigheden og lanceret forslaget om en markant højere straf. »Fra domstolenes side havde vi indstillet os på, at man skulle bruge et år på at vurdere sagen, men sådan er det jo ikke gået. Det politiske spil går stærkt, og det tager vi ved domstolene til efterretning. Men selvfølgelig er det klart, at der i et valgår kan være behov for politiske markeringer og hurtige justeringer«, siger Henrik Linde. I forvejen sidder fagfolk i Straffelovrådet og vurderer, om der er god balance mellem straffene for de forskellige forbrydelser, men dette arbejde bliver altså afbrudt af det politiske behov for handlekraft. »Det kan forekomme lidt uhensigtsmæssigt, at man plukker et enkelt område ud hist og her og regulerer på det uden at tage hensyn til de store linier«, siger formanden for en Danske Dommerforening. Som begrundelse for at hæve straffen for en overfaldsvoldtægt fra de nuværende et år og seks måneder med et år har justitsminister Frank Jensen bl.a. henvist til, at andre lande straffer voldtægtsmænd hårdere. Men argumentet er ikke særlig godt i sig selv, fastslår Henrik Linde: »Der sker selvfølgelig en stigende internationalisering, men jeg håber ikke, at enhver sammenligning med udlandet skal føre til justeringer her i landet. Det kan jo være, at vi har ret på nogle punkter. På voldsområdet har jeg f.eks. svært ved at se, at vi i Danmark skal kalkere de meget strenge straffe, man har i USA«. Justitsministerens lancering af forslaget om hårdere straffe er i øvrigt ikke et resultat af råd fra embedsmændene i anklagemyndigheden. Her har man tværtimod sagt, at straffen på halvandet års fængsel for en såkaldt overfaldsvoldtægt er 'passende' set i forhold til straffen for andre volds- og sædelighedsforbrydelser. I en redegørelse har rigsadvokat Henning Fode kun derimod set problemer med straffen for forsøg på voldtægt.