Med det kommende kommunalvalg til november in mente synes der på forhånd lagt op til en gentagelse af sidste aftale mellem Socialdemokratiet og venstrefløjen om næste års husholdningsregnskab for Københavns Kommune. Torsdag tog ordførerne for partierne i Københavns Borgerrepræsentation hul på forhandlingerne om det kommunale budget i København for 2002. De borgerlige partier har på forhånd tilkendegivet, at det nok bliver svært at få indflydelse, og Venstres leder, bygge- og teknikborgmester Søren Pind, valgte derfor den hårde linie i sin budgettale, som han indledte med et længere angreb på Socialdemokratiet. »Vi føler os uhæderligt behandlet. Vi føler, at Socialdemokratiet i vidt omfang løber fra sin ledende roll hver eneste gang, der er problemer«, sagde Søren Pind blandt andet. Budget på 300 millioner Ligesom de øvrige borgerlige partier understregede han dog, at partiet vil søge at medvirke til, at København kan vedtage et budget. Ved indledningen på de kommende forhandlinger synes det på forhånd givet, at både ældreomsorgen og de københavnske skoler vil få en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Politikerne har godt 300 millioner kroner at gøre godt med, og en stor del af dem kommer sandsynligvis også sygehusene og børnefamilierne til gavn. Ud over de traditionelle velfærdsområder vil blandt andet idræt-, trafik- og boligområdet blive centrale emner i de kommende budgetforhandlinger. Både SF og Enhedslisten lagde i hvert fald op til, at den kollektive trafik skulle styrkes samtidig med, at der skal sættes ind over for den store mangel på boliger i hovedstadsområdet. »Det er vort ønske, at de kommende forhandlinger bliver brede med deltagelse af de partier, som sammen med SF vil skabe politiske forandringer, som bringer København ind i en bæredygtig udvikling, hvor den styrkede økonomi kommer ældre, børnefamilierne og de svageste grupper til gavn«, sagde SFs budgetordfører Jens Johansen blandt andet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























