Politiets besøg og efterforskning i Thailand i dag førte ikke til fund af nogle af de mange forsvundne millioner efter to af danmarkshistoriens største røverier. Det oplyser kriminalinspektør Willy Eliasen fra Glostrup Politi, efter at to mand fra kriminalpolitiet mødtes med en mand, der er anholdt i Thailand og sigtet for medvirken til røverierne. Politifolkene sigtede formelt den 27-årige mand for røverierne, men afhørte ham ikke. »Vi vil først afhøre ham, når han engang er blevet udleveret til os og sidder i Danmark med sin advokat. Derfor ved vi heller ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen«, siger Willy Eliasen. Kriminalinspektøren oplyser, at politiet gerne ville have haft den 27-årige med hjem nu, men at der typisk vil gå to til tre måneder, før alle procedurer er på plads, og danskeren kan udleveres. »Men bortset fra det, fik vi det ud af besøget, som vi gerne ville. Vi har gennemført nogle afhøringsrunder, hvor vi har koncentreret os om, hvad han har levet af dernede. Nu skal vi have gennemgået materialet for at få det fulde overblik«, siger Willy Eliasen. Kriminalinspektøren oplyser, at man ikke har fundet nogen bankkonti, som tilhører den 27-årige. »Nej - og vi har desværre heller ikke fundet millionbeløb. Vi kan ikke påvise, hvad han har levet af dernede - vi nøjes med at tænke vores«, siger Willy Eliasen. Den 27-årige blev anholdt for to uger siden i feriebyen Pattaya. Da havde han været efterlyst gennem længere tid. Han mistænkes for at være en del af den gruppe unge mænd, der stod for det 40 millioner kroner store røveri mod en pengetransport ved Glostrup samt et røveri mod en lastbil fra Post Danmark ved Hillerød, der gav et udbytte på 9 millioner kroner. Med anholdelsen af manden i Thailand mener Willy Eliasen nu, at alle hovedpersonerne fra de store røverier er fanget. Kriminalpolitiet i Glostrup regner med, at det om en måneds tid kan sende efterforskningsmaterialet til Statsadvokaten for Sjælland, der skal vurdere beviserne. »Selv om vi på det tidspunkt stadig vil mangle at få afhørt den 27-årige, mener vi alligevel godt, at vi kan komme med et udkast til en hovedindstilling«, siger Willy Eliasen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Klumme af Christian Jensen




























