Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Nyrups euro-skrækscenarie gjort til skamme

Lyt til artiklen

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) skrækscenarie for danske boligejere op til euroafstemningen sidste år holdt ikke. Renten er faldet stik imod statsministerens forudsigelser. I et angreb på vismændene i Det Økonomiske Råd forudså statsministeren, at det ville få økonomiske konsekvenser, hvis danskerne stemte nej til euroen. »For mig betyder det ret meget, at danske lønmodtagere ved et nej kommer ud for en renteforhøjelse, som betyder ret meget for den månedlige husleje, hvis man er boligejer«, sagde Poul Nyrup Rasmussen under Folketingets afslutningsdebat den 25. maj sidste år. Statsministeren forudså et rentehop på en halv til trekvart procent og huslejestigninger på mellem 200 og 400 kr. for danske boligejere. Men udviklingen har vist, at det er gået stik modsat med prisfald på mellem 200 og 600 kr. Siden euroafstemningen er renten ifølge en opgørelse fra BRF-Kredit faldet på både fastforrentede lån og på flexlån. Rentefaldet er størst med to procentpoint på lån med variabel rente, mens faldet på et fastforrentet lån er på et halvt procentpoint. Det betyder, at boligejere med denne låntype sparer over 600 kr. efter skat om måneden på et 30-årigt rentetilpasningslån på en mio. kr. Besparelsen på et tilsvarende fastforrentet lån er på 200 kr. efter skat. »Forklaringen er, at danske økonomi er kernesund med store overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser samt lav ledighed. Derfor har udenlandske investorer stor tillid til Danmark, og placerer deres investeringer i danske obligationer«, siger cheføkonom i BFR-Kredit, Jens Christian Nielsen til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her