Færøerne får i slutningen af juni besøg af Islands præsident, Òlafur Ragnar Grímsson, som gæster øerne i tre dage. Danmarks dronning Margrethe har samtidig forinden givet sin tilladelse til, at Færøernes lagmand, Anfinn Kallsberg, kan være vært ved besøget, der finder sted i dagene fra den 28. juni til den 30. juni. Dronning Margrethe har måttet spørges, fordi præsidentbesøget har status som statsbesøg. Færøerne har kun én gang tidligere haft besøg af en præsident. Det var i 1987, da Òlafur Ragnar Grímssons forgænger, den populære Vigdís Finnbogadóttir, gæstede øerne. Òlafur Ragnar Grímsson blev første gang valgt til Islands præsident i 1996 og genvalgt sidste år. Præsident Grímsson vil under besøget snakke med så mange 'almindelige' færinger som muligt, og derfor vil der bl.a. blive en stor offentlig modtagelse i Tórshavns bymidte med optog, hornorkester og nationalsange. Den islandske præsident har også bedt om at blive ledt tilbage til Islands og Færøernes fælles historie, hvorfor programmet er tilrettelagt, så »fortid og nutid bindes sammen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























