Drabseftersøgt stadig på fri fod

Lyt til artiklen

Trods en større eftersøgning var det i formiddag stadig ikke lykkedes politiet i Skive at opspore den 46-årige mand, der menes at have skudt en 32-årig mand i hovedet med et jagtgevær tirsdag aften i Balling vest for Skive. Manden døde onsdag aften af sine kvæstelser på Aalborg Sygehus, og den eftersøgte vil ved anholdelsen blive sigtet for manddrab, oplyser kriminalinspektør Henrik Kjær fra Skive Politi. »Vi har søgt efter ham med otte-ti mand på alle mulige tænkelige steder. Hos familie, venner og bekendte og på mere abstrakte steder. Vi ved, at han er et friluftsmenneske, der kan lide at gå på jagt, så vi har også gennemsøgt forskellige skovområder og går nok videre med det i dag«, siger Henrik Kjær. »Parret var for et par uger siden gået fra hinanden, og kvinden var på arbejde, da hendes tidligere kæreste opsøgte hende på massageklinikken. Den 32-årige mand, der er fra Viborg, passede på kvinden i klinikken, og da Keld Sander Rasmussen dukkede op, bad han den 32-årige om at gå udenfor, mens han snakkede med sin ekskæreste«, siger Henrik Kjær. Det 32-årige skudoffer blev først kørt til Skive Sygehus, men i løbet af natten måtte den alvorligt kvæstede mand overføres til Aalborg Sygehus, hvor han altså døde sent onsdag aften.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her