Frygten for at blive opsøgt af 'gorillatyper', der ville opkræve en gæld, fik torsdag en 36-årig familiefar fra Jægerspris til at røve godt 500.000 kroner fra en københavnsk bank. Forinden røveriet havde han drukket ca. syv øl for at dulme nerverne. Lavmælt forklarede manden under et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt fredag, hvordan han havde planlagt og udført røveriet. »Jeg kom ud i en gæld på 55.000 kroner, som jeg ikke kunne betale, og nu er gælden sikkert større. Jeg er bange for, at man sælger gældsposten videre, og at der er nogle gorillaer, der kommer efter mig«, forklarede han. Allerede tirsdag besluttede den 36-årige sig for at skaffe penge ved et bankrøveri. »Tirsdag kørte jeg ind til København, og i Arms Galleri købte jeg en attrappistol, der ligner en rigtig pistol. Så tog jeg tilbage til Jægerspris. Torsdag ved 12-tiden kørte jeg så med bus og tog ind til Nørrebro for at finde en bank. På vejen drak jeg tre-fire øl. Jeg gik først forbi en Unibank, men den var for stor. Ved siden af lå Arbejdernes Landsbank på Frederiksborgevej 98, og da den var mindre og med få bankansatte og ingen kunder, valgte jeg den«. Kl. 15.40 slog den 36-årige til. Bevæbnet med den nyligt indkøbte attrappistol trådte han ind banken og trak en elefanthue ned over hovedet. Inde i banken beordrede han personalet til at lægge sig ned på gulvet, og de seks ansatte gjorde, som de fik besked på. »Jeg bad en ung mand vise mig, hvor pengene lå. Han tog penge fra kassen, og så spurgte jeg, hvor pengeskabet lå, og det viste han mig. Jeg tog pengene fra pengeskabet og sagde, at personalet skulle blive liggende 2-3 minutter«, forklarede røveren. Herefter forlod den 36-årige familiefar til tre små børn banken med 527.450 kroner gemt i en plasticpose. Uden for banken sprang han på en cykel, som han forud for røveriet havde stjålet. En af de ansatte i banken var imidlertid kørt efter røveren i en taxi, og han stod sammen med en politipatrulje klar ved Nørrebrocenteret på Lygten, da den 36-årige kort efter kom gående. »Pludselig stod der én fra banken med politiet og pegede på mig, og så blev jeg anholdt«, forklarede røveren. Anklager Ove Øbel spurgte under fredagens grundlovsforhør den sigtede hvem, han skyldte de mange penge. Men det spørgsmål ønskede den 36-årige ikke at besvare. »Nej, for så vil sagen blive endnu værre for mig og min pige«, svarede han kort. Den 36-årige bor sammen med sin kæreste og parrets tre børn på 3 og 6 år samt et barn på to og en halv måned.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























