Politiken onsdag: Politiet måtte mandag aften opgive at stoppe trusler mod en 12-årig dreng og hans familie og i stedet flytte dem fra deres bopæl i Vollsmose til et hotel i Odense. Politiet blev kaldt til den 12-åriges bopæl, efter at vrede unge truede med at sprænge indgangsdøren. Hævnaktion Den 12-årige er tidligere blevet overfaldet, og gerningsmanden er for nylig blevet dømt. Mandag blev drengen, ifølge politiet, overfaldet igen og forfulgt til sin bopæl af unge, der ville hævne sig på ham, fordi han var gået til politiet med sagen. Da politiet ankom til drengens bopæl, var det umuligt at anholde nogen af uromagerne. Odense Politi oplyser, at mellem 50 og 100 indvandrerunge truede betjentene på livet. I stedet valgte politiet at trække sig tilbage og tage familien med ud af Vollsmose og indlogere den på hotel. »Vi kørte derfra, fordi situationen var faretruende. Og betjentene vurderede, at det var nødvendigt at flytte familien«, siger kriminalinspektør Christian Sohn. Tvivl om forløb I den 12-åriges opgang kan naboerne ikke genkende politiets dramatiske beskrivelse af forløbet. Der var vrede unge, men langtfra 50 til 100 personer, og politiets retræte havde ikke karakter af flugt, siger naboerne. Politiet forventer ikke, at mandagens episode er optakt til flere uroligheder i Vollsmose, hvor der har været forholdsvis roligt i snart et år. »Vi patruljerer normalt i området. Sommetider kommer vi i situationer, hvor vi er for få, og så må vi vente og så vende tilbage senere med en forstærket efterforskning eller med flere mand. Vi må acceptere, at der er områder, hvor det kan være svært for politiet at operere. Det gælder ikke bare Vollsmose«, siger politimester i Odense, Lars Rand Jensen. Afviser oprustning Han mener ikke, at der er brug for flere betjente. Odense Politi er tidligere blevet styrket for at håndtere kriminaliteten i Vollsmose. »Problemerne opstod ikke, fordi vi er for få mand«, siger Lars Rand Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























