Det Etiske Råd, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Børnerådet, Miljøklagenævnet, Patientskadeankenævnet, .... Inden for de seneste 20 år er der opstået ikke færre end 80 nye centre, råd, nævn og institutter, der skal fremme særlige formål og typisk rådgive og kontrollere amter og kommuner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. »Det er hamrende åndssvagt og i sig selvudgiftskrævende«, siger adm. direktør i Amtsrådsforeningen, Otto Larsen. Både amter og kommuner er trætte af, hvad man betegner som unødvendig statslig knopskydning, der ikke alene koster mange penge, men også lægger hindringer i vejen for det lokale demokrati. Siden begyndelsen af 1980'erne er antallet af statslige institutioner med egen bevilling på finansloven steget fra 60 til de nuværende 140. Målt i 2000-kroner er udgifterne i samme periode steget fra 1,7 mia. kr. i 1980 til 4,5 mia. kr. i 2000.
Vrimmel af nye nye centre, råd og nævn
Lyt til artiklen
