En snarrådig direktør har afsløret et par somalieres forsøg på at fuppe tre edb-firmaer for over en halv million kroner med tre falske checks. Tirsdag blev en 41-årig somalier varetægtsfængslet i Københavns Dommervagt for have medvirket til dokumentfalsk. Bagmændene havde fra London bestilt edb-udstyr for 548.000 kroner hos to jyske og et københavnsk computerfirma, og alt så tilsyneladende helt reelt ud, da en afrikansk mand dukkede op og afleverede tre checks på et kontor i København. Men direktøren studsede alligevel lidt over de tre checks og kontaktede for en sikkerheds skyld Arbejdernes Landsbank, hvor checkene kom fra, oplyser bedragerichef Ole Wagner fra Københavns Politi. »Banken kunne fortælle, at det var rigtig nok, at den havde udstedt en check, men den lød kun på 150 kroner. Og da vi ankom, kunne vi se, at de tre checks havde samme nummer«, siger kriminalinspektøren. Forfalskede check på computer Politiet kunne derfor stå parat og anholde den 41-årige somalier, da han ankom for at hente edb-udstyret. Han er nu blevet varetægtsfængslet i to uger. Bedrageriafdelingen mangler fortsat at få anholdt mindst en person i sagen. »Vi leder efter en somalier, som har købt checken i banken, samt en afrikaner, som har afleveret de tre checks til det københavnske kontor. Der kan dog være tale om samme person«, siger Ole Wagner. Gerningsmændene har tilsyneladende brugt computerudstyr til at kopiere og forfalske checken, oplyser kriminalinspektøren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Her er en film, der gør dig svimmel af lykke
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
En fremmed art har indtaget universitetet
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse




























