Dansk-svensk venstrefløj i alliance mod Barsebäck

Politiken søndag: Vänsterpartiet i Sverige og SF i Danmark er blevet enige om en plan, der skal gøre det muligt at lukke atomkraftværket i Barsebäck. Med planen forpligter de to venstrefløjspartier hinanden til at arbejde for en grøn omstilling på begge sider af Kattegat og Øresund. Aftalen er indgået mellem miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) fra København og riksdagsmedlem Lennart Värmby fra Vänsterpartiet. Den ældste af Barsebäcks to reaktorer er lukket, men det kniber stadig for svenskerne at få sat de initiativer i gang, der er en forudsætning for, at Barsebäck II lukker i år 2003. Samtidig påpeger svenske atomkrafttilhængere gang på gang, at den CO2-fri strøm fra Barsebäck vil blive erstattet af importeret og beskidt dansk kulkraft. Vil lægge pres Vänsterpartiet lover nu at forsøge at påvirke de øvrige forligspartier (Socialdemokratiet og Centerpartiet) i Sverige, så de nødvendige beslutninger bliver taget. Der skal bygges nye miljørigtige kraftværker, der skal laves et mere effektivt program for energibesparelser, og der skal trækkes flere højspændingsledninger, så det nordiske elmarked bliver mere effektivt. Udbygning i København Til gengæld lover SF at kæmpe for at få lukket flere kulfyrede kraftværker i Danmark, at få udbygget med mere vedvarende energi, at stramme de danske CO2-kvoter efter 2003 og øgede energibesparelser. Bo Asmus Kjeldgaard oplyser, at der er ved at blive aftalt udbygning med biomasse i københavnsområdet, hvor der fyres med kul på Avedøre I og på Amagerværket. Spørgsmålet om atomkraft er imidlertid ikke kun en sag mellem Sverige og Danmark. EU-kommissionens næstformand, transport- og energikommissær Loyola de Palacio, opfordrer i utvetydige vendinger medlemslandene til at tage en fordomsfri diskussion om atomkraft. Efter hendes mening kan EU ikke leve op til sine klimamål fra Kyoto uden atomkraft. EU har lovet en reduktion på otte procent, men indtil videre ser det ud til, at EU omkring 2010 vil have øget sine udslip af CO2 med over fem procent. Grønne ulemper »Godt nok er der stadig problemer med affald fra atomkraftværker, men også de grønne teknologier har ulemper. Som kommissær for energi er jeg overbevist om, at vi ikke kan nå Kyotomålet uden atomkraft. Vi er nødt til at tage diskussionen«, siger Loyola de Palacio. Hun mener ikke, at selv en kraftig udbygning med vedvarende energi er nok til på en gang at skabe fortsat forsyningssikkerhed og lavere CO2-udslip. Derudover har udbygningen med biomasseværker og vindmøller også sine begrænsninger - ikke mindst af økonomisk art. Energikommissæren mener, at der er grænser for, hvor store ekstraregninger europæerne vil acceptere. Miljøkommissær imod Miljøkommissær Margot Wallström er ikke til atomkraft, men spørgsmålet er, hvor mange af de nødvendige initiativer hun kan få sat i gang. Margot Wallström kæmper i disse måneder for at få EUs sjette miljøhandlingsprogram (2001-2010) gennem den politiske proces. Klima er udpeget som et af planens fire strategiske områder, og Wallström arbejder blandt andet for fælles CO2-afgifter, handel med CO2-kvoter, grøn energi, kraftvarme og bedre energieffektivtet. En EU-accept af atomkraft som et middel til at nedbringe CO2-udslip kan imidlertid være det sukker, der kan lokke USA tilbage til Kyotoprocessen. Indtil videre håber Margot Wallström dog på, at EUs statsledere fra deres møde i Göteborg i juni vil fortsætte presset på USAs præsident Bush, så også USA tilslutter sig FNs klimaaftale fra Kyoto. Margot Wallström mener, at statslederne bør fortælle amerikanerne, at intet missilforsvar i verden kan beskytte dem mod klimaforandringer. EU har lovet FN at skære otte procent af udslippet af drivhusgasser frem til 2008-12. På langt sigt stiler miljøhandlingsprogrammet mod en reduktion på 70 procent.