Menneskets største miljøforsøg

Politiken tirsdag: Uden egentlig at ville det, er mennesket i gang med sit hidtil største videnskabelige eksperiment. Hver dag pumpes der drivhusgasser - især CO2 fra kraftværker, industri og køretøjer - ud i atmosfæren i et omfang, som træer, planer og alger slet ikke kan nå at suge op under deres vækst. Derfor hober drivhusgasserne sig op i atmosfæren og holder på den varme, solen beriger os med. Jord og oceaner lunes op, og gletschere smelter bort i Andesbjergene, i Alperne og ifølge de seneste meldinger også fra Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Splittede forskere Ingen forskere tvivler på, at Jorden nyder godt af den såkaldte drivhuseffekt. Uden drivhusgasserne ville der være hundekoldt på Jorden. Temperaturen ville være mindst 30 grader lavere ved jordoverfladen. Trods en del uafklarede spørgsmål tvivler de færreste forskere på, at mennesket har sat en forøget drivhuseffekt i gang. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er den højeste i 470.000 år. 1990erne blev det varmeste årti i 1000 år, og der er meget mere varme på vej. At dømme efter mange mediers dækning af klimaspørgsmål står det videnskabelige samfund dybt splittet. Lederen af FNs panel af klimaforskere, miljødirektør Robert Watson fra Verdensbanken, afviser, at der er 50 procent for og 50 procent imod. »Det er ikke engang 80-20 eller 90-10. Personligt tror jeg, at det er noget i retning af 98-2 eller 99-1«, siger Robert Watson ifølge nyhedsbureauet Reuters. Ny klimateori Videnskabelige tvister kan ikke afgøres ved afstemning, og der bliver fortsat sat spørgsmålstegn ved 'drivhusteorien', selv om den ikke er mere teori, end at den har været accepteret i over 100 år. For nylig har Danmarks Radio vist den drivhusskeptiske film 'Kampen om Klimaet' med fysiker Henrik Svensmark fra Dansk Rumforsknings Institut som uimodsagt hovedkilde. Henrik Svensmark betvivler ikke drivhuseffekten, men han mener, at kosmisk stråling fra Solen påvirker Jordens skydække, og at det kan forklare de seneste årtiers opvarmning. Hans teori bygger på tidligere teorier om, at det er solpletantal og ændringer i solpletcyklus, der afgør Jordens klima. Hver ny teori har været ledsaget af kurver. Også i 'Kampen om Klimaet' vises der kurver med en »enestående overensstemmelse«. Docent Peter Laut fra Danmarks Tekniske Universitet mener, at kurverne bygger på »kreativ anvendelse af data«. Sammen med fuldmægtig Jesper Gundermann fra Energistyrelsen har Peter Laut regnet på solteorierne uden at kunne bekræfte dem. Sidste år regnede to norske forskere (Kristjánsson og Kristensen) på Henrik Svensmarks teori om kosmisk stråling og skydannelse. De har ikke fundet tegn på en sammenhæng og bruger stærkt negative vendinger om Svensmarks konklusioner. Højest tvivlsom De to norske forskere har trods mangel på beviser regnet på, hvor stor indflydelse en sammenhæng mellem kosmisk stråling og skyer kan have haft på klimaet de seneste 150 år. Konklusionen er, at det syner meget lidt i forhold til bidraget fra drivhusgasserne. Eigil Kaas, der leder Danmarks Klimacenter på Meteorologisk Institut, vil ikke afvise Henrik Svensmarks ideer. Men Eigil Kaas vurderer, at en større påvirkning er »højest tvivlsom«, og at forskerne for drivhusgasserne kan beregne, hvor meget varme der tilføres Jorden. Han påpeger, at hvis de store udslip af drivhusgasser fortsætter, så kan der ske markante klimaændringer de næste 50-100 år.