Politiet i Køge efterlyste søndag oplysninger om en langhåret motorcyklist i sagen om røveriet mod en af Post Danmarks værditransporter i Karise lørdag eftermiddag. Det viste sig søndag, at røveren fik et udbytte på godt en million kroner. Gerningsmanden parkerede sin motorcykel ved Superbrugsen på Syrenvænget 20 i Karise og gik om i gården, hvor værditransporten fra Post Danmark holdt. Han truede chaufføren med en pistol og stjal fire postsække med kontanter, checks og dankortnotaer. Den ene sæk blev senere fundet på Jørslevvej i nærheden af Karise. Røveriet fandt sted kl. 15.43. Manden beskrives som 28-35 år, cirka 185 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført en sort og grå motorcykel-heldragt, der havde et logo på ryggen, der beskrives som et trekantet ulvehoved. Manden havde mørkeblondt langt hår, der stak ud under den sorte styrthjelm, han havde på. Politiet i Køge vil gerne have henvendelser fra folk, der har set røveren i nærheden af Karise lørdag mellem klokken 15.15 og 16.00. To gange tidligere har der i den sidste måneds tid været væbnede overfald på værditransporter fra Post Danmark. Begge gange skete det på Sjælland. Den 28. februar gik det ud over en postbil ved Herlufmagle, hvor røverne var klædt ud i røde posttrøjer. Og den 22. marts lød alarmen fra en værditransport ved postkontoret i Vig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























