Politiken torsdag: En gruppe politikere på tværs af partierne vil i dag forsøge at overbevise et flertal i Folketinget om, at der som hovedregel kun må opsættes ét befrugtet æg ved kunstig befrugtning. Formålet er at undgå de såkaldte fosterreduktioner, hvor et eller flere fostre fjernes, hvis kvinden venter to eller flere børn. Til gengæld bliver chancen for graviditet mindre med kun et æg. Forslaget, som skal til førstebehandling i Folketinget i dag, følger en anbefaling fra Etisk Råd. Som det er normal praksis ved den type etiske afgørelser, vil de fleste partier fritstille deres medlemmer, så den enkelte politiker stemmer efter sin personlige overbevisning. Ikke efter partidisciplin. Derfor vil det først ved den endelige afstemning om forslaget blive afklaret, om der er flertal for det. Pragmatisk forslag »Jeg er optimistisk. Vi følger Etisk Råd og kommer med et pragmatisk forslag, som ikke helt forbyder opsætning af flere æg«, siger sundhedsordfører Tove Videbæk (KrF). Bag forslaget står også politikere fra V, K, SF, Dansk Folkeparti og to løsgængere. Men de kan altså ikke forpligte hele deres parti. Socialdemokratiets sundhedsordfører Lone Møller er imod forslaget. Men det er meget tænkeligt, at dele af S-gruppen vil stemme for. »Jeg forstår simpelt hen ikke, hvis et flertal vil vedtage noget, som både Sundhedsstyrelsen og fertilitetslægerne siger vil forringe behandlingsmetoden«, siger Lone Møller. Færre graviditeter Både Etisk Råd og forslagsstillerne erkender, at færre kvinder vil blive gravide, hvis der som hovedregel kun opsættes et æg. I dag opsættes to æg i langt de fleste behandlinger, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at antallet af oplagte æg normalt ikke bør overstige to. »Men hensynet til fostrene og hensynet til kvinderne er vigtigere for os. Det er et urimeligt dilemma at sætte parrene i, at de skal tage stilling til fosterreduktion«, siger Tove Videbæk. Hun understreger, at det stadig skal være tilladt at opsætte to befrugtede æg, hvis parret udtrykkeligt ønsker to eller flere børn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Trine Ring
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kan det passe, at nogle milliardærer er gode mennesker?
Debatindlæg af Mille Westh Steentofte og Mathias Elmegaard Jonassen
40 år




























