48 timers mareridt er forhåbentlig snart slut for den danske finnjollesejler Henrik Elmer og hans to danske besætningsmedlemmer, der har kæmpet med en voldsom storm på båden 'Waverunner' ud for New Foundland i Canada.
Kampen har været så hård, at Henrik Elmer, ifølge hans bror Hans Elmer, mere eller mindre har fået smadret sine hænder, ligesom han skulle have brækket en kindtand.




























